Syge danskere behandles i rekordhøjt antal hos de praktiserende læger og på sygehusene i et sundhedsvæsen, der samtidig er i gang med en hård økonomisk opbremsning, hvor tidligere tiders overforbrug er et overstået kapitel.

Det fremgår af regnskabstal fra regionerne, der viser, at antallet af behandlinger steg med fire pct. i 2011, til trods for at sundhedsvæsenet ikke engang brugte alle sine bevilgede midler. Således kom regionerne ud af 2011 med et overskud på 1,9 mia. kr., hvilket svarer til ca. to pct. af sundhedsvæsenets samlede budget på knap 100 mia. kr., skriver Berlingske.- 2011 er et flot resultat, vi kan være stolte af. Det er naturligt, at der opstår et mindre overskud, når signalet er, at alle dele af sundhedsvæsnet skal fokusere på at overholde budgetterne. Der bliver udvist større økonomisk forsigtighed, og man skubber nogle nye initiativer for at være sikker på at få sorte tal på bundlinjen, siger næstformand i Danske Regioner Carl Holst (V).2011-tallene står i skærende kontrast til situationen for blot to år siden, hvor regionerne overskred deres budgetter med flere milliarder og efterfølgende blev nødt til at skille sig af med omkring 3.000 medarbejdere for at rette op på en kuldsejlet økonomi.Investeringer er blevet udskudtAllerede sidste år begyndte den stramme offentlige økonomi i kølvandet på finanskrisen at slå igennem i sundhedsvæsenet, der fra 2009 til 2010 øgede sin produktivitet med hele 5,6 pct., mens udgifterne faldt.Produktivitetstallene for 2011 er ikke klar endnu, men vurderingen i regionerne er, at de kan nærme sig samme niveau som året før, og at de kommer til at være væsentligt højere end forudsat i økonomiaftalen med regeringen.En del af overskuddet i 2011 skyldes, at regionerne har udskudt investeringer i apparatur og IT og overført udgifter til uddannelse, forskning og bygningsvedligeholdelse til 2012.Det er bl.a. tilfældet på Hillerød Hospital, der kom ud af 2011 med et mindreforbrug på 22 mio. kr., efter at man ellers havde kurs mod et betydeligt millionunderskud. Det er sket ved »at udvise økonomisk tilbageholdenhed på alle niveauer« og udskyde anskaffelser, indkøb og projekter, som ikke var strengt nødvendige for at køre den daglige drift, oplyser hospitalet.Bedre styring af aktiviteterMen ifølge sundhedsøkonomer kan udviklingen også kædes sammen med, at der har været fokus på, hvordan man kan organisere arbejdet bedre og få mere ud af pengene. Stadig flere patienter behandles således ambulant, og de gennemsnitlige indlæggelsestider bliver stadig kortere.- Det viser, at regionerne både kan og vil styre deres budgetter, tilsyneladende uden at det går ud over hverken aktiviteten eller kvaliteten. Kernen i udviklingen er, at man har fået italesat, at vi har en meget stram offentlig økonomi, og at det har skabt forståelse for, at man godt kan gøre det lidt bedre, siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen til Berlingske.Vurderingen er også, at der kan være endnu flere gevinster at hente i de kommende år. Den tidligere danske chef for Skåne Universitetssjukhus Bent Christensen skønnede forleden, at det danske sundhedsvæsen kunne spare op imod 15 mia. kr. ved at strømline arbejdet på sygehusene endnu mere ved øget brug af såkaldte LEAN-metoder.