Talentfulde gymnasieelever skal kunne læse på universitetet allerede i gymnasietiden.

Regeringen vil således gøre det muligt for gymnasieelever og erhvervsskoleelever at tage kurser på videregående uddannelser, og hvis eleverne gennemfører kurserne og efterfølgende læser videre, skal kurserne være meritgivende, skriver Berlingske.

Dermed kan talentfulde og dygtige studerende læse flere fag og bestå flere eksamener end ellers på universitetet eller andre videregående uddannelser. Eller blive hurtigere færdige. Gør talenterne det, og klarer de sig samtidig godt, skal de efter udenlandsk forbillede have en officiel udmærkelsesgrad på deres endelige eksamensbevis.

Det fremgår af et oplæg til en ny, national talentstrategi fra regeringen, der i dag bliver præsenteret af børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) på folkemødet på Bornholm.

Morten Østergaard forklarer, at regeringen med strategien vil »flytte de lovgivningsmæssige barrierer« for, at talenterne i det danske uddannelsessystem får lov til at udfolde sig.

- Vi har mange flere talenter, end dem vi i dag dyrker, og vi skal sikre, at de ikke støder panden mod en mur i forsøget på at udfolde sig, siger ministeren til Berlingske.

Regeringen kommer dog ikke med penge til skoler, gymnasier eller erhvervsliv, ligesom den ikke vil gøre strategien til et krav, men et tilbud.

- Vi siger ikke til alle gymnasier og universiteter, at de nu skal gøre det på en bestemt måde. Men vi fjerner barriererne, så de kan gøre det, hvis de vil, siger han.

Ifølge strategien kan universiteterne fremover også lave individuelle studieplaner for dygtige studerende, ligesom universiteterne i højere grad skal stille undervisere og mentorer til rådighed for gymnasier og erhvervsskoler. Samtidig skal »den ambitiøse lærerstuderende«, som det hedder i oplægget, kunne tage »naturvidenskabelige meritfag på universitetet«, mens »den kreative universitetsstuderende« skal kunne »tage fag på en designskole«.

- Vi vil gerne give mulighed for, at den dygtige studerende på universitetet, der gerne vil være gymnasielærer, kan få et særligt forløb, så han får mulighed for at blive en fremragende gymnasielærer, fortæller uddannelsesministeren.

Strategien er ifølge Morten Østergaard et opgør med den borgerlige regerings satsning på eliten i uddannelsessystemet.

En af de talentfulde unge er Rebecca Vaa fra Nørre Gymnasium. Hun er også med i programmet Akademiet for Talentfulde Unge, hvor udvalgte, dygtige elever bliver udfordret fagligt, stifter bekendtskab med de videregående uddannelser og bliver forberedt til en akademisk karriere.

- Jeg synes, det lyder som en god ide, det regeringen vil, siger hun:

- Alle skal have de samme muligheder. Men hvis man har et talent og virkelig brænder for det, så er det godt, hvis man bliver belønnet for at arbejde hårdt og gøre en ekstra indsats.

Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, er »som udgangspunkt tilfreds med, at regeringen har overtaget VK-regeringens målsætning om at styrke talent og elite«.

- Studerende skal kunne stræbe opad og få merit for det, siger han.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, ser også positivt på, at gymnasieelever kan få såkaldte ECTS-point for at tage universitetskurser. Studerende på videregående uddannelser får ECTS-point, alt efter hvor tidskrævende kurser de tager og skal have et bestemt antal ECTS-point på et semester.

- Det kunne også være udmærket, hvis nogle elever kunne undvære noget af undervisningen i gymnasiet, fordi de i stedet fik undervisning på et højere videnskabeligt niveau, siger han.

Ifølge studiechef Per Andersen, Syddansk Universitet (SDU), kan universiteterne med et par praktiske og økonomiske justeringer godt påtage sig opgaven med at undervise gymnasieelever.

- Men hvor mange, der vil tage imod det, er svært at sige. Der er også et geografisk element. Det er ikke lige meget, om den kvikke elev bor i Tønder eller på Nørrebro, når der gælder om at komme til og fra universitetet, siger han.