Balladen om den danske børnecheck, og om hvorvidt EU-borgere skal have ret til den danske statsydelse uden først at bo i Danmark, fortsatte onsdag, hvor Folketingets partier mødtes i Skatteministeriet.

Her drøftede parterne børnechecken og de EU-regler, der mandag mundede ud i et nyt lovforslag, som vil strømline de danske regler, så det såkaldte optjeningsprincip fra 2010 vil blive overtrumfet, sådan at EU-borgere ikke længere behøver at være to år i Danmark, før de får ret til børnepenge.

Blå blok og Enhedslisten har kritiseret regeringen for ikke at udfordre EU-reglerne, og den kritik fortsatte onsdag.

»Der tegnede sig hverken enighed eller konturerne af et flertal,« siger Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen (Ø), som dermed fastholder den parlamentariske flertalsblok mod regeringen i sagen.

Ifølge Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen (V), har der tilsyneladende heller ikke været en dialog mellem EU og regeringen i sagen, hvilket undrer Venstre-ordføreren.

Han peger på, at Skatteministeriet onsdag begyndte at undersøge, hvordan reglerne for børnepenge i blandt andet Sverige og Finland er, efter et notat fra Socialministeriet angiveligt viste, at man her undgik EU-reglerne. Det viste en undersøgelse fra Skatteministeriet senere på dagen dog ikke holdt stik.

»Det er da bevis på, at man har snorksovet. Nu her fem minutter over 12 har man fundet ud af, at sådan var det ikke,« siger Torsten Schack Pedersen.

EU-ekspert Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk politik på Københavns Universitet, mener, at regeringen burde have forudset problematikken med børnechecken, da princippet om den frie bevægelighed i EU blev revideret tilbage i 2004.

»Det var aldrig hensigten, at sende børnepenge ud af landet til en del af Europa, som lever på andre niveauer. Efter min mening kunne man have undgået det, hvis man havde udvist rettidig omhu,« siger Marlene Wind, der ikke vil udelukke, at der kan findes en måde, hvorpå Danmark kan slippe udenom EUs regler, når det kommer til børnepenge.

»Det er noget, man må gå til rent politisk og se på, hvordan man kan indrette sig, så det ikke karambolerer med den frie bevægelighed. En af dem er at rulle tilbage til et fradrag, som det var for 10-15 år siden. Det ville løse problemet umiddelbart, som jeg ser det. Men der kan også være andre løsninger,« siger hun.

Skatteminister Morten Østergaard (R) vil gerne være med til at drøfte de modeller, regeringen har arbejdet med, siden den i sommer fik besked fra EU-Kommissionen om, at de danske regler var i strid mod EU-reglerne. Men grundlæggende mener han, at mandagens lovforslag rammer plet.

»Jeg har stadig til gode at høre argumenter, der kan udfordre den analyse, vi lægger til grund,« siger Morten Østergaard.

»Vi har valgt den mest nænsomme model, som bringer reglerne i overensstemmelse med EU. Men vi er klar til at forhandle - også om andre modeller, hvilket også bliver en del af vores kommende møder,« tilføjer han.

Morten Østergaard mener ikke, at ideen om et børnefradrag, der er populær blandt de blå partier, er særlig god.

»Jeg er bekymret for, at man skal ændre noget for alle familier, når det kun er en promille af børnepengene, der sendes ud af landet - og heraf drejer størstedelen sig om danske børn i udlandet,« siger ministeren.