Regeringen har tirsdag aften lavet en aftale med Venstre og de Konservative om næste års finanslov, erfarer Berlingske.

Efter i flere uger at have forhandlet med Enhedslisten, blev Venstre og Konservative tirsdag inviteret til møder på finansminister Bjarne Corydons (S) kontor, og de skulle ikke bruge mere end en dag på at blive enige om en aftale.

Indholdet er endnu ikke klart, men regeringen forventes tirsdag aften at præsentere næste års finanslov sammen med Venstre og de Konservative.

Mange havde ellers spået en aftale med Enhedslisten, men særligt minimumsrettigheder til ældre, som ifølge Enhedslisten skulle sikres et bad to gange om ugen, skilte de to parter.

BNB