Regeringen lægger op til at lette skatten for over 14 milliarder kroner. Et højere fradrag og en forhøjelse af topskattegrænsen skal gøre det mere attraktivt at arbejde.

Regeringens skattereform »Danmark i arbejde« skal samlet set lette skatten på arbejde med 14,1 milliarder kroner, skriver Jyllands-Posten.

Det skal ske ved at forhøje beskæftigelsesfradraget og hæve topskattegrænsen, ligesom reformen også vil sikre, at arbejdsudbuddet hæves med 14.600 personer. Det vil samtidig betyde en halvering af antallet af danskere, der får meget lidt ud af at gå fra overførselsindkomst til lavtlønnet arbejde. I dag er der 60.000 danskere, som får under 1.000 kr. ekstra om måneden ud af at gå på arbejde. Det tal vil ifølge regeringens beregninger falde til 35.000 danskere.

- Med vores reform kommer det langt bedre til at kunne betale sig at arbejde, og det er en helt afgørende værdi for regeringen, siger skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) til Jyllands-Posten.

Enlige forsørgere vil især kunne mærke den kommende skattereform. For sammen med et højere månedligt fradrag kan de se frem til et nyt beskæftigelsesfradrag. Enlige mødre og fædre får i dag meget lidt ud af et lavtlønnet job i forhold til overførselsindkomst, fordi de mister en række tilskud.

Hvad synes du om regeringens forslag til en skattereform?

Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i BT onsdag{embedded type="node/polls" id="20301097"}BNB