Han er svensk marinematros fra HMS Østhammar, en svensk militærpatruljebåd, der var på øvelse få kilometer fra kollisionen mellem "Martina" og det store tyske containerskib "Werder Bremen".

Den svenske matros hoppede i vandet iført en overlevelsesdragt for at hive de udmattede og forfrosne polakker op i patruljebåden.

"De var for afkræftede til selv at komme ombord på vores skib. Den ene polak klyngede sig til fire redningsveste, mens den anden holdt sig oppe ved hjælp af nogle vragrester.

Ingen af dem havde redningsudstyr på. Det hele var gået så hurtigt," fortæller Erik Jorlén, der aftjener værnepligt i marinen.

Det sneede og blæste kraftigt, da det tyske containerskib udsendte nødsignal om kollisionen kl. 10.10. Tyskeren var sluppet uskadt, men "Martina" var på vej ned efter at have fået et kæmpe tryk i venstre side!

Det tog "HMS Østhammar" ca. 15 minutter at nå frem til det synkende "Martina", der lå med stævnen ovenvande. Resten var druknet i det mørke hav.

"Sigtbarheden var højst et par hundrede meter og det var rent held at vi var på øvelse netop i går," siger kaptajn Thomas Falk, "HMS Østhammar".

Selvom begge polakker var stærkt nedkølede, var de i stand til at give oplysninger om kollisionen til de svenske marinefolk.

"De fortalte, at de var ifærd med deres arbejde, da der lød et brag. Den ene var på dækket og blev simpelthen skyllet overbord, mens den anden formåede at kæmpe sig ud af skibet.

Den ene, som jeg tror var kokken, var kun iført T-shirt og træningsbukser, mens den anden havde arbejdstøj på," fortæller Erik Jorlén.

De to polakker havde næppe overlevet fem minutter længere i bølgerne. Det svenske patruljefartøj sejlede hurtigt de reddede ind til byen Höganäs, hvorfra ambulancer kørte dem til hospitalet i Helsingborg, ca. 25 km mod syd.

Deres tilstand var i aftes fin, men begge var stærkt præget af den traumatiske oplevelse.

Omkring 30 fartøjer, flere helikoptere og omkring 20 svenske dykkere ledte hele dagen efter de fem øvrige polske besætningsmedlemmer omkring "Martinas" stævn, der først sank under vandet fire timer efter kollisionen.

De overlevende søfolk har forklaret, at kaptajnen befandt sig på broen, da kollisionen skete, mens èn lå og sov i sin kahyt og to andre befandt sig i korridoren.

De vidste ikke, hvor den sidste opholdt sig.

På grund af skibets last - 600 ton saltsyre - turde dykkere ikke undersøge selve vraget for overlevende, mens nøjedes med at banke på skroget i håb om at få svar fra overlevende i en luftlomme.

Den store mængde syre anses ikke som et støre miljø-problem, da syren hurtigt vil blive fortyndet af havvandet ved udslip, men inde i selve skroget kan koncentrationen være for høj for dykkerne. Samtidig var der voldsom strøm i området, så dykkerne afventede hele dagen en risiko-vurdering for operationen fra eksperter.

Formentlig kan de først komme ned i vraget, der ligger på ca. 25 meters dybde, i dag.