SFs gamle venstrefløj med Pernille Frahm og Leif Hermann i spidsen kan godt pakke sammen.

Hvis formålet med at angribe Mattias Tesfaye i virkeligheden var at protestere mod SFs regeringsdeltagelse, er forsøget slået fejl.

Som en direkte konsekvens af de seneste dages hårde debat om næstformandsposten, som Meta Fuglsang og Mattias Tesfaye begge bejler til, har Villy Søvndal internt signaleret, at han allerede har taget stilling.

Og han hælder mest til Mattias Tesfaye.

Den unge murer og faglige sekretær i 3F har en overraskende stærk opbakning fra en næsten enstemmig partiledelse, erfarer B.T. fra centrale SF-kilder.

I pagt med tidsånden

At han således vrager Meta Fuglsang skyldes ikke utilfredshed. Hun har entusiastisk passet jobbet som næstformand, som hun pludselig blev kastet ud i, da Thor Möger Pedersen med kort varsel nedlagde hvervet.

Det bunder mere i, at Tesfaye passer meget bedre til tidsånden og den profil, SF ønsker at have fremadrettet. Han taler til industriarbejderen, som måske har forladt SF, men som partiet håber, man kan vinde tilbage.

Hvorimod Meta Fuglsang henvender sig mere til det segment, SF henvendte sig til i 1990erne: Akademikere og intellektuelle. Ledelsen forventer dog ikke, at Mattias Tesfaye vil være helt så rebelsk, som da han skrev sine ti teser i 2008.

Samfundsrevseren skal ikke rette skytset helt så meget mod sine egne. Og Tesfaye har også allerede signaleret, at han ikke vil ’genere Villy’. SFerne mener ikke selv, de har mistet arbejdervælgerne. I 2008-09 var SF det næststørste arbejderparti med 27 pct. af arbejdervælgerne. Ledelsen håber at kunne vinde nogle af disse tilbage det kommende år.

Den 30-årige Tesfaye er blevet beskyldt for at nære kommunistiske sympatier, hvilket i et parti som SF er en ganske alvorlig anklage. Andre kritikere har nøjedes med at antyde, at han ikke er en rigtig SFer, hvilket er næsten lige så slemt.

I partiets debatforum ’Rød blog’ har veteranerne Pernille Frahm og Leif Hermann været ude med riven efter Mattias Tesfaye og de holdninger, han repræsenterer.

Andre, især yngre, anbefaler Mattias Tesfaye. Blandt dem Nanna Westerby.

- Jeg var begejstret, da jeg hørte, at Mattias Tesfaye stiller op. Han er en rigtig græsrodskandidat og er god til at sætte gang i vigtige debatter, siger hun.

Emilie Turunen vil ’rigtig gerne’ have Mattias Tesfaye som næstformand. Hun følte sig voldsomt provokeret, da hun læste, at Pernille Frahm forsøgte at stemple ham som kommunist.

- Meta Fuglsang må få styr på sine støtter. Vi skylder partiet en debat, hvor hver kandidat selv fremlægger sine synspunkter. Ingen stråmænd, intet mudder - kan I finde ud af det? skrev hun forleden på facebook, og det mener hun fortsat, da B.T. talte med hende i går.

Arbejderbaggrund tæller

Emilie Turunen og Kasper Bjering Jensen, som er medlemmer af landsledelsen, afviser begge, at uenigheden handler om, at et generationsopgør er på vej i SF.

- Det er fint med en ung næstformand, særligt når vi har en ældre formand. Men det er ikke alderen, der er interessant. Det er hans baggrund. Det er sjældent, at vi i dag ser dygtige karismatiske folk med en fagforeningsbaggrund. Det vil være at kaste guld på gaden ikke at tage ham, siger Kasper Bjering Jensen.

Det er den nye landsledelse, som bliver valgt på landsmødet midt i april, som skal vælge ny næstformand. For mange delegerede vil næstformandsposten være afgørende for deres valg, andre vil mest tænke på at undgå et blodbad for SF ved det kommende kommunalvalg.