Reality-stjerner strides over bytur
Paradise Hotels helt egen stripper, Ida Amalie, havde i fredags fødselsdag, det fejrede hun på Jensens Bøfhus på Amager sammen med bøssen Gustav fra 'For Lækker til Love' og Mitchel fra 'Singleliv'.
Paradise Hotels helt egen stripper, Ida Amalie, havde i fredags fødselsdag, det fejrede hun på Jensens Bøfhus på Amager sammen med bøssen Gustav fra 'For Lækker til Love' og Mitchel fra 'Singleliv'.
Men her et par dage efter festen begynder trioen at snappe. Det er især Gustav, som er ude med riven, efter at have været gæst til stripperens fødselsdag.
- Det var en lidt mærkelig situation, jeg sad i i lørdags. Jeg kender ikke rigtig pigebarnet, men den dag var hun bedste venner med mig. Det var lidt akavet, fortæller Gustav, der ikke personligt kender Ida Amalie, men var blevet inviteret med gennem sin ven Mitchel, til MSN STARLOUNGE.
Alle ville se Gustav
Gustav synes, det var mærkeligt, at Ida Amalie hele tiden ville være i nærheden af ham, og at det virkede, som om hun var irriteret over, at folk ville tage billeder af ham, mens de færreste lagde mærke til stripperen fra Paradise Hotel.
Reality-trioen tog videre til forlystelsesparken Bakken nord for København, hvor de indtog 'Bakkens Perle', og her spidsede situationen til ifølge Gustav.
Ida Amalie begyndte at strippe, mens han og Mitchel sang Aqua-klassikeren 'Barbie Girl'.