Helle Thorning-Schmidt (S), statsminister:
»Jeg vil gerne udtrykke min sorg, forfærdelse og vrede over hændelserne i Paris. Og jeg fordømmer de gerningsmænd, som står bag det brutale og hensynsløse angreb.«
Barack Obama, præsident, USA
»Vi er i kontakt med de franske embedsmænd, og jeg har bedt min administration om at yde den nødvendige hjælp til at bringe disse terrorister for retten,« siger Barack Obama.
Angela Merkel, forbundskansler, Tyskland
»Tyskland står bag Frankrig i denne vanskelige stund«.
David Cameron, premierminister i Storbritannien:
»Vi står sammen med det franske folk i vores modstand mod enhver form for terrorisme og står helt og holdent for ytringsfrihed og demokrati.«
Vladimir Putin, præsident, Rusland
Putin fordømmer »terrorisme i alle dens former«
Martin Lidegaard (R), udenrigsminister:
»Jeg er forfærdet over angrebet på Charlie Hebdo. Stærk fordømmelse. Fuld solidaritet med ofrene og Frankrig. Vi må forsvare ytringsfriheden.«
François Zimeray, fransk ambassadør i Danmark:
»Frankrig er et land med frihed. Ingen terrorangreb vil få os til at opgive vores grundlæggende demokratiske værdier.«
Per Stig Møller (K)
»Det skal vi overhovedet ikke lade os anfægte af. Gør vi det, så har de vundet. Vi skal blive ved med at skrive det, vi mener. Vi skal blive ved med at tegne og ytre os, sådan som vi har for vane at gøre i Danmark, uanset hvad emnet er,« siger Per Stig Møller.
Benny Engelbrecht (S), skatteminister:
»I dag er vi alle satirikere. I dag er vi alle franske. I dag er vi alle under angreb.«
Manu Sareen (R), social- og ligestillingsminister:
»Terrorangrebet er på alle måder tragisk og ikke kun et angreb mod bladet, men mod os alle!«
Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen:
»Jeg er dybt chokeret over angrebet på Charlie Hebdo. Jeg udtrykker vores dybeste medfølelse/solidaritet med Frankrig.«
Mette Gjerskov (S), formand for Det Udenrigspolitiske Nævn:
»Tænk at gå målrettet efter journalister og politi i Paris. Det er jo sygt og siger noget om terroristernes forkvaklede livssyn.«
Søren Pind (V):
»Vive la France... A mort la terreur.« (Længe leve Frankrig, død over terror, red.).
Per Clausen (Ø), folketingsmedlem for Enhedslisten:
»Fanatikere og despoter har altid frygtet satire og humor mere end noget andet. Fordømmelse, opklaring og straf til de skyldige er svaret.«
Jens Stoltenberg, generalsekretær for NATO:
»Min fulde solidaritet med vores allierede, Frankrig, efter skandaløst angreb på pressefriheden. Mine tanker går til ofrene og deres familier.«
Søren Espersen (DF), folketingsmedlem for Dansk Folkeparti:
»Alle fordømmer islamist-terroren, men det ender som det altid ender: Hændervriden og bortforklaringer.«
Morten Messerschmidt (DF), europaparlamentsmedlem for Dansk Folkeparti:
»Frygteligt attentat. Mine tanker går til de omkomne, kvæstede, deres familier... og ytringsfriheden.«
Søren Pape (K), konservativ formand:
»Terrorangrebet i Paris er forfærdeligt. For de berørte og for alle, der vægter ytringsfrihed og demokrati højt. Mine tanker er i Paris.«
Pia Olsen Dyhr (SF), formand for SF:
»Ytringsfriheden skal altid beskyttes! Skyderiet i Paris er en krænkelse af det. Alvorligt og forfærdeligt.«
Trine Bramsen (S), folketingsmedlem for Socialdemokraterne:
»Modbydeligt og skræmmende angreb på grundpille i vores demokrati.«