- Jeg tænker, at Se & Hør helst ser, at jeg farer op i det røde felt og derved skaber endnu mere opmærksomhed omkring deres uetiske artikel - så det vil jeg forsøge at lade være med. Men jeg kan mærke, at jeg er nødt til at kommentere på så privat en krænkelse.

- Jeg håber og ønsker, at I derude ikke tror på alt, hvad I læser.

Rasmus Seebachs opdatering fik på bare en halv time næsten 10.000 likes og over 1700 kommentarer.

Hos Se og Hør er man selvsagt ikke enige i kritikken af deres artikel.

- Hvis Rasmus mener, at det hele beror på en fejl, så må han rette sin vrede mod kirkegården, for vi har altså ikke sat skiltet op. Og det kunne han passende have gjort i de utallige henvendelser, vi har haft, hvor vi har bedt om en kommentar, men kun fik hans manager, siger chefredaktør Niels Pinborg til bladets egen hjemmeside, seoghoer.dk.