Rapport om rod på Århus Kommunehospital
Rapport om rod på Århus Kommunehospital
Rapport om rod på Århus Kommunehospital
To chefer på Århus Kommunehospital skal have nyt job i amtet uden ledertillæg, efter at der er blevet afsløret rod og "alternativ bogføring" i deres afdelinger. I forvejen er en underordnet blevet flyttet til andet arbejde på grund af samme sag omkring portørerne på hospitalet.
I dag fremlagde hospitalet en rapport fra Kommunernes Revisionsafdeling, hvoraf det bl.a. fremgår, at 11 personer har fået udbetalt deres løn i et andet indkomstår end det år, hvor lønnen er tjent. Skattevæsenet bliver underrettet, fordi skattereglerne ikke er overholdt.
Ifølge sygehusdirektør Jørn Koch er der ingen tegn på nogen personlig vinding eller på noget strafbart.
/ritzau/