Radikalt bagland kræver højere boligskat
Boligejere skal ikke være fredet, mener det radikale bagland, som kræver et opgør med fastfrysningen af boligskatten.
Boligejere skal ikke være fredet, mener det radikale bagland, som kræver et opgør med fastfrysningen af boligskatten.
De Radikale skal arbejde for at få sat boligskatten op.
Sådan lyder kravet fra den radikale hovedbestyrelse til den radikale folketingsgruppe, selv om regeringen før sommerferien aftalte at frede boligskatten frem til 2020 sammen med Venstre og De Konservative.
- Det er god radikal politik, at man flytter skatten på arbejde over på skatten på bolig, så det bedre kan betale sig at arbejde. Fastfrysningen har betydet, at boligejerne har fået en stor gevinst, og det har givet en ulighed i skattesystemet, som ikke er rimelig. Selv om der ikke er stemning for det i regeringen, skal vi fortsætte arbejdet for at få ophævet fastfrysningen, siger Pernille Boye Kock, der er radikal folketingskandidat og medlem af partiets hovedbestyrelse til morgenavisen Jyllands-Posten.
Senere på måneden samles De Radikale til landsmøde. Og her vil hovedbestyrelsen have vedtaget, at partiets ministre og folketingsgruppe aktivt skal kæmpe for at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten ophæves.
Professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus Universitet kan godt få øje på fordelene ved højere boligskat.
- Det giver store indtægter til staten, som bliver betalt af de rigeste danskere, uden at det sænker deres lyst til at arbejde. Det er hovedargumenterne for at følge det radikale baglands råd, siger han.
De Radikale gik til valg på sloganet om, at »Vi lytter. Også til økonomer.« Alligevel har partitoppen efter pres fra S og SF accepteret fastfrysningen frem til 2020. Den radikale gruppeformand Marianne Jelved fastholder over for Jyllands-Posten, at partiet først vil arbejde på at få sat boligskatten op efter 2020.
BNB