Mens regeringen gør klar til et hårdt opgør med Enhedslisten om en skrabet finanslov, lægger de Radikale op til at foretage en storstilet investering i folkeskolen. Det skriver Berlingske.

Lærere, der underviser i fag, som de ikke er uddannede i, skal efter maksimalt to år efteruddannes på læreruddannelsen, lyder forslaget fra de Radikales skoleordfører, Lotte Rud. Det vil sende masser af lærere på skolebænken. Eksempelvis peger Lotte Rud på, at kun en tredjedel af alle natur- og tekniklærere er uddannet i natur og teknik.

- Regeringen har jo et mål om, at eleverne skal blive dygtigere, og en meget, meget vigtig nøgle til det er jo, at vi har dygtige lærere, siger Lotte Rod til Berlingske.

De Radikale vil ikke fortælle, hvad forslaget vil koste, men et lignende forslag fra den radikale leder, Margrethe Vestager, blev i 2011 opgjort til en halv mia. kroner om året i fem år. Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, roser ambitionen varmt, men han lægger ikke skjul på, at det koster.

- Jeg mødte Margrethe Vestager på Bornholm, hvor hun sagde, at det var det dyreste forslag, hun nogensinde havde fremsat. Og der bliver tale om en meget omfattende indsats. Dengang sagde de Radikale 2,5 mia. kroner over fem år. Det lyder meget realistisk, siger Anders Bondo Christensen til Berlingske.

I regeringsgrundlaget har de tre regeringspartier skrevet, at en kommende reform af folkeskolen skal »sikre, at folkeskolens lærere underviser i fag, hvor de har kompetence svarende til linjefag«. Linjefag blev med forsommerens reform af læreruddannelsen omdøbt til undervisningsfag og styrket i læreruddannelsen. Men det blev også understreget, at skolerne kan lade for eksempel en konservatorieuddannet musiker undervise i musik, og det skal ikke laves om, mener Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl.

- Jeg mener sådan set, at der var enighed om, at det er en god ting, at man også kan inddrage andre professioner i folkeskolens undervisning, siger hun.

Samme holdning har Venstres Karen Ellemann.

- Det har en tendens til at lukke folkeskolen om sig selv, forstået på den måde at så er du pr. definition fra den danske læreruddannelse, hvis du skal have noget som helst med danske skoleelever at gøre i deres undervisningstid, siger hun til Berlingske.

I SF er man usikker på, om det lige er skolelærernes efteruddannelse, der skal bruges penge på lige nu.

- Jeg er ikke sikker på, at det er lige her, en halv milliard gør bedst gavn i den økonomiske situation, vi står i, men det vil jeg gerne have lov at drøfte med dem, der står i det, siger SFs skoleordfører, Annette Vilhelmsen.

I erkendelse af at riget fattes penge, har de Radikale da også gjort forslaget »mere realistisk«, forklarer Lotte Rod. Staten skal betale efteruddannelsen, men ikke vikardækningen.

- Det bliver så op til kommunerne at forhandle, om de vil betale for vikardækningen eller ej. Det kan have den konsekvens, at nogle lærere så må uddanne sig efter arbejdstid, siger hun.

Det afviser både Lærerforeningen og SF.