R: Finanspagt et signal om dansk disciplin
Danmark får mulighed for at vise sit engagement og dedikation til EU med finanspagten, lyder det fra EU-ordfører, Sofie Carsten Nielsen (R).
Danmark får mulighed for at vise sit engagement og dedikation til EU med finanspagten, lyder det fra EU-ordfører, Sofie Carsten Nielsen (R).
Finanspagten, som 25 af EUs 27 medlemslande indgik mandag aften, er meget positiv for Danmark, mener de Radikales EU-ordfører, Sofie Carsten Nielsen. For til trods for at Danmark ikke er euroland, kan vi med den ny finanspagt vise, at vi er lige så dedikerede i EU som andre lande.- Selv om vi ikke er euroland, har vi stor interesse for at underlægge os regler ligesom de øvrige finanspagtlande for at sende et klart signal til markederne om, at her i Danmark har den samme disciplin. Vi er ikke et land, der går og sløser med det. Det er rigtig vigtigt at få det på plads, for kun på den måde får vi sat gang i vækst og beskæftigelse igen, siger hun til Radio 24syv.
Aftalen er ifølge EU-ordføreren nødvendig for at komme videre fra den økonomiske situation, Europa står i for øjeblikket.
- Det er godt, at der er blevet enighed om at få skabt stabilitet og økonomisk disciplin i Europa for de 25 lande, der nu tilslutter sig det helt nødvendige grundfundament for, at vi nu kan gå videre med vækstinitiativer og skabe job, siger hun til 24syv.
Og selv om Danmark som ikke-euroland kun er garanteret et enkelt årligt møde, er det en klar forbedring af forholdene.
- At ikke-eurolande kan deltage mindst en gang om året, er også det, der var Danmarks prioritet, siger hun.