Vi har showet på plads nu. Det tager lige nogle jobs at finde ud af, hvor meget det i grunden kræver at få musikkens energi forplantet, så publikum er med til at skabe yderligere energi. Det er faktisk ligesom en stor karussel - den skal op i svingninger, folk skal turde stige på den, men de skal altså også nogle gange skubbes på den..."

Peter A.G. Nielsen - sanger, chefideolog og all-round indpisker i Gnags - gør status efter de første seks koncerter, siden bandet startede deres comebackturné med en temmelig stivbenet koncert på Lolland for et par uger siden. Og inden de i morgen spiller et personligt prestigejob på 5-Øren i København.

Genkomsten på den danske rockscene har ikke været uden overraskelser, selv for en garvet herre som 48-årige A.G., som i nu 30 år har ladet kampråbet "Er I der?" lyde ud over koncertsale, festivaler og markedspladser i det ganske land.

I reglen har han jo fået et "JA!", der kunne hive egetræer op med rode, som svar, men han har måttet erkende, at det ikke længere er helt så nemt at lokke en respons ud af rockpublikummet, som det har været.

"Der skal mere til end nogensinde. Efterhånden er der ikke mange rockshows tilbage, hvor publikum selv får lov at yde noget. Spontaniteten er forsvundet, fordi mange shows er blevet sådan noget tysker-agtigt kontrolhalløj, hvor det hele er indspillet på forhånd. Det er, som om de rejser rundt med et TV-show," konstaterer Peter.

"Vi er ét af de få bands, der er tilbage, som har den dér med, at samspillet med publikum er vigtigt, at der er action. Det har vi måttet konstatere, at folk ikke er så vant til mere, men det har vi fået på plads nu.

Og det er da orkestrenes skyld, hvis folk er blevet passive eller bedøvede. Orkestrene spiller sikkert, de er bange for at tage chancer, så hellere spille på et beat, vi ved, der ligger der. Det meste af det er lagt ind på bånd, så folk bare står og mimer.

Det giver jeg ikke en skid for. I rock i den ædle form er det publikum, der får indflydelse på, hvordan det kører. Hvis de er med, bliver det længere, hvis publikum kører den op, så bliver numrene hurtigere. Det er jo dér, energien skabes, og det er dér det fantastiske opstår. Det er sgu' da en trist udvikling, hvis det hele skal være kontrolleret, kæft, trit og retning i musik.

Hvis andre bands undrer sig over, hvorfor der er så meget mere knald på, når vi spiller i forhold til dem, så er det sgu' da, fordi vi leverer en rå-energi, som publikum kan køre på. Vi kan jo altså få dem helt nede bag ved pølsevognene til at klappe med!"

I det omfang Peter A.G. ved, hvad en skæppe er, og han i øvrigt havde et lys, ville han næppe nogensinde sætte sidstnævnte under førstnævnte.

Dertil tror Peter - og hér mener vi tror i religiøs forstand - simpelthen for meget på Gnags. Hvorfor det da heller aldrig, trods rygter om det modsatte, var aktuelt at lade gruppen gå i opløsning efter den forrige turné med "Gösta Hammerfedt" albummet. Dengang guitaristen Per Chr. Frost og trommeslager og Peters bror, Jens G. Nielsen, forlod bandet.

"Hvorfor skulle vi dog lukke en butik, vi er glade for? Vi ved godt, at lysten altid vender tilbage, selv om man en overgang er træt af det hele. Så vi har aldrig været i nærheden af opløsning. Aldrig!"

Således er den aktuelle turné med "Ridser, revner og buler" pladen heller ikke - som andre rygter har villet vide - nogen afskedsturné.

"Det tror jeg ikke, det er," siger Peter smilende.

"Da vi startede igen, blev vi enige om, at det var for hårdt arbejde, hvis det kun handlede om én plade og en turné. Og nu har jeg faktisk mere lyst end nogensinde til at føre Gnagss videre. Jeg har fået en enorm lyst til at lave energisk musik igen.

Da vi spillede i Aalborg, spillede Gary Moore før os. Og den dér guitartone altså! Jeg gik ud på pladsen og genopdagede den måde, bare guitar, trommer og bas kommer ud på. Guitar med en kraft så man får ståltråd gennem ørerne. Og jeg kunne godt tænke mig at lave nogle plader, der går tilbage til den kraft og den lyd. Den seneste plade har ikke de store muskler, fordi situationen ikke var det. Men nu er vi ved at være ved fuld muskelstyrke, og så vil vi gerne lave det andet.

Det kunne være sjovt at lave en plade med afsæt i rockenergien igen. Når vi har spillet 30 koncerter, så er vi så sammenspillede, at det kunne være fedt at lave sådan en plade med det samme bagefter. Hvis ellers de andre gider."

Peter A.G. griner på en måde, der signalerer, at hvis de ikke gider, så får de med ham at bestille.

"Gnags går forud for alt andet, sådan har det altid været. Også familie - der er ikke noget, der hedder, at fordi du skal til en fødselsdag, så kan Gnags ikke spille. I hele vores historie har vi kun aflyst ét eneste job, og det var fordi Jens og jeg kom op at slås, så vi ikke blev klar til koncerten."

Siden den spæde start som Those Gnags med en koncert i den lokale boghandlers udstillingsvindue hjemme i Skjern er der efterhånden gået 35 år. På den led ville der næppe være noget at sige til det, hvis Peter A.G. engang imellem har været dødtræt af Gnags.

"Aldrig! Jeg har altid syntes, at det vi lavede, var vigtigt. Det dér med at skabe et fællesskab og en samhørighed blandt mennesker - så gammeldags det end lyder - har jeg altid syntes, var en meget smuk beskæftigelse. Det er da noget af det fineste, man kan lave. Når man har banket en biks op, der kan dét, skulle man da være idiot for at lukke den.

Der kommer jo stadigvæk mange mennesker, de står der altså endnu for at høre os, også nye generationer, som har fået at vide, at nu skal de fandme se, hvordan Gnags fyrer den af.

Så kan det da godt være, medierne ikke længere synes, vi er vigtige. Men det vil vi skide på!"