Sommer er grill- og festival-tid. Musikken, stemningen og det gode vejr får de fleste til at smide hæmningerne en lille smule mere end til hverdag. Vi tager gerne et ekstra glas rødvin eller en fadøl mere i solen. Men vær bevidst om, at alkohol påvirker dit humør og dine tanker.

Alkohol har som regel en boostende effekt på vores stemningsleje og humør. Er du i forvejen glad og i godt humør, vil alkoholen booste denne følelse, og du oplever at blive i endnu bedre humør. Effekten af alkohol er dog meget afhængig af, om du har en bekymret eller mere grublende personlighed.

Log ind med BT PLUS og bliv klogere på hvordan alkohol påvirker vores humør og følelser på godt og ondt.

Det får du:

  • Artikel: Alkohol påvirker vores følelser

  • Guide: Nyd sommerdrikke - uden efterveer

  • Pias tip


Sommer er grill- og festival-tid. Musikken, stemningen og det gode vejr får de fleste til at smide hæmningerne en lille smule mere end til hverdag. Vi tager gerne et ekstra glas rødvin eller en fadøl mere i solen. Men vær bevidst om, at alkohol påvirker dit humør og dine tanker.

Alkohol har som regel en boostende effekt på vores stemningsleje og humør. Er du i forvejen glad og i godt humør, vil alkoholen booste denne følelse, og du oplever at blive i endnu bedre humør. Effekten af alkohol er dog meget afhængig af, om du har en bekymret eller mere grublende personlighed.

Alkohol har som regel en boostende effekt på vores stemningsleje og humør

Er du et roligt og forholdsvis ubekymret gemyt, bliver du endnu mere glad i låget, når du får alkohol. Er du den bekymrede type, der har tendens til at bekymre dig om f.eks. verdens ufred, sygdom eller moster Annas kemobehandling, vil alkohol typisk have en beroligende effekt på uroen og angsten. For alkoholen virker angstdæmpende og afstressende på ’Hvad-nu-hvis-bekymringerne’.

Aggressive eller voldelige

Men pas på, hvis du er den mere grublende type, hvor spørgsmål, der indledes med ’Hvorfor’, fylder i hovedet. Det kan være spørgsmål som: ’Hvorfor ignorerer mine forældre mig?’. ’Hvorfor kan jeg ikke finde en kæreste?’. ’Hvorfor kan min chef ikke lide mig?’. Den type grublerier skaber typisk et øget tristheds-, irritations- eller vredes-niveau. Er du grublertypen, vil alkohol have en boostende effekt på tankemylderet. Det vil sige, at procenterne øger din grubletendens, så du bliver mere trist, håbløs eller vred. Det er forklaringen på, at mange bliver mere aggressive eller voldelige, når de drikker alkohol.

Derfor kan der være god grund til lige at tjekke din stemning, inden du tager et par ekstra fadøl. Har du hovedet fyldt af frustrationer, kan det være en god idé at drikke mindre, hvis du ønsker at bevare den gode stemning og ikke blive alt for aggressiv eller trist. Er du derimod på forhånd bekymret eller afslappet og glad, kan du give den lidt mere gas i byen – og opleve en mere afslappende og glædesskabende booster-effekt.

Husk at alkohol aldrig bør bruges som strategi til at håndtere negative tanker og følelser. Nok begrænses bekymringerne midlertidigt, men du kan være stensikker på, at de vender tilbage igen – med ekstra styrke – når du er ædru. Lær derfor ved egen hjælp at begrænse dine bekymringer ved at lade tankerne være.

PIAS TIP: Alkohol forstærker dine følelser. Så tjek dit humør, inden du tager en ekstra fadøl til sommerfesten