Regeringen vil give de økonomiske vismænd mere magt ved at lade dem kontrollere, om politikerne overholder budgetterne.

Og det er en fin idé, mener Bo Sandemann Rasmussen, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet.

- Politikerne har selv valgt, at de vil have en budgetlov, og så er det rart for os andre, at der kommer en ekstern størrelse, som kan sikre, at tingene er i orden, siger han.

- Vismændene er uafhængige både i forhold til politikerne og hele embedsmandsapparatet. Så det er fint, at man har nogen, der står udenfor det politiske system, til at sikre, at budgetloven bliver overholdt, fortsætter Bo Sandemann Rasmussen.

Professoren deler ikke bekymringen hos Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, der er bange for, at vismændene ikke er objektive nok i deres vurderinger.

- Vismændene skal jo ikke bestemme, hvordan politikken skal føres. De skal bare sikre, at politikerne holder sig indenfor budgetloven. Hvis de ikke gør det, så skal vismændene spille bolden tilbage til politikerne, der så må komme med et nyt udspil, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Den borgerlige tænketank CEPOS mener, at det er helt på sin plads at bruge vismændene som en kontrolinstans.

- Man skal huske, at et af dansk økonomis største problemer de seneste årtier har været budgetskred i den offentlige sektor. Under Nyrup- og VK-regeringen var der et samlet budgetskred på cirka 90 milliarder kroner eller cirka fem milliarder kroner om året, siger tænketankens cheføkonom, Mads Lundby Hansen.

Han understreger vigtigheden af at beholde muligheden for at kunne straffe kommunerne, hvis de ikke overholder deres budgetter.

- Det er den sanktionsmekanisme, der har betydet, at vi 2010 og 2011 har haft nulvækst i det offentlige forbrug, siger Mads Lundby Hansen.

Forslaget om at give de økonomiske vismænd mere magt kommer som optakt til, at regeringen inden længe fremlægger et forslag til en ny budgetlov.