Hvis de nye prinseskud lader sig påvirke af kongefamiliens storrygende vaner, er der stor sandsynlighed for, at de går et liv som rygere i møde. Ligesom også Kronprins Frederiks eventuelt kommende børn - han har udtalt, han gerne vil have mange af dem - vil blive påvirket af familie og venner til at ryge eller lade være.

Den sociale arv rammer er nemlig farveblind og kender ikke forskel på rødt og blåt blod. Påvirkningen til bestemte vaner spiller i stor grad ind, ligemeget om børnefødderne tripper på de bonede gulve eller i et almindeligt parcelhus.

Og på Amalienborg er påvirkningen stor. Gennem tiden er der blevet skoddet flere tusinde cigarer, cerutter og ikke mindst cigaretter i de kongelige askebægre. Helt tilbage til 1863, hvor Christian IX gik på tronen, som den første konge i den Glücksborgske slægt, har de royale pulset løs.

Er rygerkæden først sat i sving, er den svær at stoppe. Ryger forældrene, er der meget stor sandsynlighed for, at børnene følger efter, uanset om fodsporene er royale eller ej.

En undersøgelse, lavet af Bjørn Holstein, professor på PanumInstituttet i København, viser, at chancerne for, at lommepengene bliver brugt på cigaretter, stiger enormt, hvis forældrenes løn går til rygepindene.

Ryger hverken forældre eller venner er der kun 4 procent risiko for, at barnet får vanen, hvorimod risikoen stiger til 76 procent, hvis forældre og en ven eller veninde indhalerer røgen.

»Hvis mor og far ryger, er der større sandsynlighed for, at barnet også vil begynde at ryge. Børn bliver påvirket af dem, de omgåes, og ser de andre folk, der ryger, så synes de også selv, at det er naturligt at ryge. Det er meget normalt,« forklarer fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, Lotte Bælum, der beskæftiger sig med unge og rygning og dermed også med undersøgelsen fra PanumInstituttet.

Og nye tal viser, at 28 procent af danskerene over 13 år ryger dagligt. »Når børn ser andre ryge, tror de, at det er en del af den måde, man skal opføre sig på,« siger hun og henviser til Holsteins undersøgelse, der viser, at omgivelserne spiller stort ind, når det drejer sig om rygning.

»Man kan se ud af undersøgelsen, hvor man både har spurgt om forældrene og vennene ryger, at jo flere unge, hvis forældre og venner ryger, jo flere ryger selv.«

»Kombinationene af familie og venner, der ryger, virker meget stærkt, og barnet vil naturligvis lære af det. Rygning bliver anset for at være lidt voksent, så børn har antennerne ude,« siger Lotte Bælum.

Jørgen Videbæk, der er chef for Hjerteforeningens Forskningsafdeling, er enig i, at forældrenes adfærd er afgørende for børnenes gøren og laden.

»Børn tilvænner sig til det, som de voksne gør, og rygende forældre påvirker deres børn til at ryge. Klassekammerater kan også være med til at påvirke, men familien har størst indflydelse, og ryger forældrene, er der stor chance for at børn også begynder,« siger Videbæk, der kalder fænomenet »familiearven«: »Selve det at lære at ryge kommer fra familien. For at børnene ikke skal begynde at ryge, skal de voksne holde op.«

At de kongelige børn er lige så påvirkelige som alle andre, har vist sig ved, at Dronning Margrethe i dag er storryger, ligesom hendes to søstre har været det. Søstrene har dog skoddet deres sidste cigaret. En bevægelse som Dronningen ikke lægger skjul på, at hun aldrig vil udføre.

Påvirkningen af tre kongelige søstre kom fra far og mor, Frederik IX og Dronning Ingrid, der delte trangen til røg. Dronning Ingrid fik allerede i en ung alder smag for cigaretter. Hendes foretrukne mærke var »Chesterfield«, som hun røg gennem et rygerør. Frederik IX røg cigaretter, helst de tyrkiske »Rezke«, og senere blev cigaretterne erstattet af piberygning.

I modsætning til Dronning Margrethe, der ikke skjuler sin trang til de tyrkiske cigaretter »Karelia«, lod Prins Henrik, efter halsproblemer i 1997, cigaretter være cigaretter.

Derimod er de røg-ale vaner tydelige hos både Kronprins Frederik og Prins Joakim. Her er den sociale arv slået tydeligt igennem. »Prince« cigaretter forsvinder i den blå luft hos Kronprinsen, mens Prins Joakim ryger »Kings Light«, et mærke som også hørte til Prinsesse Alexandras livsstil, da hun ankom til Danmark.

En af bryllupsgaverne var en cigar- og cigaretæske med parrets monogram og krone indlagt i låget. I kongehuset er tendensen klar. Rygevanerne er gået videre fra forældre til børn i de kongelige rækker.

Antallet af billeder, hvor de gamle konger, Christian IX, Frederik VIII og Christian X, viser deres rygevaner er små, men på Amalienborg Museet, der ligger i bunden af Christian VIII's palæ, hvor Kronprins Frederik bor, er der efterladt en lang rand af rygespor.

Askebægre, cigar- og cigarettændere, cigarklippere og en stor samling etuier dokumenterer at de kongelige sale har været fulde af røg. Alle rygeklenodierne har tilhørt de mandlige aner, så om deres hustruer også har indhaleret den sorte røg, er uvist. Sikkert er det dog, at røgen spreder sig fra forfædrene til de nulevende medlemmer af kongehuset, også til de yderste grene.

Både afdøde Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline Mathilde røg i mange år. Og deres børn Greve Ingolf, Prinsesse Elisabeth og Grev Christian tænder i dag en royal smøg.