Når prins Williams lille søn bliver døbt i dag, har prinsesse Dianas død i 1997 haft en helt særlig rolle i planlægningen.

Offentligheden er ikke inviteret med til dåben, men efterfølgende vil en række officielle billeder blive offentliggjort. Det vil være den første gang i 100 år, at fire generationer af den kongelige familie vil blive fotograferet sammen.

Den 44-årige rockstjernefotograf Jason Bell, er den eneste fotograf, der tager billeder til dåben og efterfølgende familieportrætter i Clarence House.