Med til frokosten var også den svenske kronprinsesse Victoria, den norske kongepar Harald og dronning Sonja samt den islandske og finske præsident.
"Vi vil gerne byde alle velkommen til Det Hvide Hus. Vi håber at alle vil have det godt" sagde præsidentfruen. Hillary Clinton er protektor for Nationalmuseet, der viser udstillingen om vikinger. Præsidenten sagde at han at det var godt at vikingerne kom til USA men han var mest glad for at så mange skandinavere bosatte sig i USA.
Prins Joachim og kronprinsesse Victoria sad sammen og hyggede sig gevaldig til frokost, hvor der blev serveret en rød og en gul tomatsuppe efter behag. Dertil lækkert brød. Så blev der serveret havørred med salater og en dressing lavet af palmemarv. Salaterne var forårsfriske. Til dessert blev der serveret Nordisk Snedrive, bestående af friske bær med vanille-is. Dertil en akvavit-baseret æggecreme.
Der var 90 gæster til frokosten, hvor der blev serveret på runde borde ti personer. Stellet der blev serveret med hedder Eisenhower. Bordene var pyntet med lysegule juleroser. Dugene var af damask og stolene gæsterne sad på var forgyldte. Det smukke "State Diningroom" var holdt i lyseblå toner.
Efter frokosten blev prins Joachim kørt til lufthavnen Washington Dulles, for at flyve hjem til familien. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen rejste også hjem med samme fly.