Det vrimlede med kendte på den røde løber til Zulu Award ’15, men den største overraskelse kom kort før showets start, da Prins Joachim og Prinsesse Marie dukkede op.

Parret forsøgte at snige sig uden om den røde løber, men det lykkedes ikke helt. Pressen nåede at få et lille glimt af, inden de hurtigt gik ind til showet.

Det royale par oplevede de 11 priser, der i år blev overrakt til blandt andet Årets skuespiller, Årets hit og Årets mandlige og kvindelige kunstner.

Det udsolgte show blev afholdt i det nedlagte varehus Metro i Sydhavnen i København og var spækket med liveoptrædener af blandt andet Medina, TopGun og L.O.C.

Zulu Award ’15 bliver sendt på TV2 Zulu mandag kl. 20.