Prins Henrik valgte sin forlovedes kjole
Da prins Henrik torsdag eftermiddag var på besøg på B.T. blev han ikke kun vist rundt på redaktionen og fik fortalt, hvordan B.T. bliver produceret.
Da prins Henrik torsdag eftermiddag var på besøg på B.T. blev han ikke kun vist rundt på redaktionen og fik fortalt, hvordan B.T. bliver produceret.
Prinsgemalen gav sig nemlig også tid til at give et kort interview.
Her blev han spurgt, hvilken af dronning Margrethes udstillede gallakjoler, han personligt synes bedst om.
LÆS OGSÅ:
Det viste sig at være en af de ældre kreationer fra det franske modehus Balmain. Kjolen er designet af den danske designer, Erik Mortensen, i 1966. Men dengang kendte Prinsgemalen ikke Erik Mortensen.
- Men jeg kendte Balmain, der havde designet kjoler til min mor. Derfor blev jeg spurgt af Balmain, om kjolen kunne passe min kommende kone, fortalte prins Henrik.
Det mente den unge Henri de Monpezat, der kort forinden var blevet forlovet med den daværende tronfølger, prinsesse Margrethe.
Måske var det derfor, at Balmain dristede sig til at spørge, om han måtte give den kommende brud flere kjoler i bryllupsgave.
LÆS OGSÅ:
Prinsens favoritkjole er lang og hvid. Den er broderet med små buketter af perler, strass og stofblomster i broderi anglaise og er i empire-snit.