Justitsminister Mette Frederiksen (S) presses af partier til højre og venstre i folketingssalen for at lægge alle kort på bordet i den såkaldte Christiania-sag.
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Venstre vil have loven om ministeransvar skærpet, så det klart fremgår, at en minister altid og uden undtagelse har pligt til at tale sandt.
Baggrunden er, at en tjenestemandsundersøgelse af to topembedsmænd i Justitsministeriet har slået fast, at det var i orden, at de - i ledtog med daværende justitsminister Morten Bødskov - ikke talte sandt, men tværtimod stak Folketinget en nødløgn.
Frygtede ballade
Man bildte retsudvalget ind, at besøget på Christiania måtte udskydes, fordi en politidirektør ikke kunne deltage i et forberedende møde, hvilket han godt kunne.
Læs også:
I virkeligheden handlede det om, at PET opdagede, at Pia Kjærsgaard havde hægtet sig på besøget. Man frygtede, at det ville skabe ballade på Staden, hvis hun viste sig derude.
Tre partier tvivler
Men havde PET ret?
Det tvivler de tre partier på. De er ikke overbeviste om, at der var en forhøjet sikkerhedstrussel, og nu kræver de at få lov at læse Politiets Efterretningstjenestes fortrolige vurdering.
Sagen har foreløbig væltet en minister, Morten Bødskov, og degraderet hans departementschef, Anne Katrine Axelsson. PET har fået ny chef, og retsudvalgets formand, Anne Baastrup (SF), er trådt tilbage.
- Vi vil have gjort sandhedspligten undtagelsesfri, siger Pernille Skipper (EL).
Læs også:
Hun afviser, at der kan forekomme tilfælde, hvor en nødløgn er tilladt.
- Der er stor forskel på at lyve og på at undlade at fortælle alting. Vi får ofte svar, der ikke indeholder alle de oplysninger, vi beder om. Eller taler udenom. Eller henviser til et sikkerhedsproblem. Det er vi vant til. Men det er noget andet end at komme med en decideret løgn. Det kan vi ikke leve med, siger hun.
Dansk Folkepartis Peter Skaarup mener, at regeringen står sig godt ved at lægge alle kort på bordet.
- Regeringen vil gerne lukke sagen ved at nedsætte et udvalg og skrive, at man ikke må lyve. Men for retssikkerheden er denne sag alt for alvorlig, og det vil vi ikke være med til. Vi kan godt støtte, at man nedsætter udvalget, men man skal spille med åbne kort. I det mindste bør man lade medlemmer af retsudvalget se, hvad der ligger af papirer, siger han.
Rokker ved fundamentet
Karsten Lauritzen (V) mener, at sagen rokker ved fundamentet for folkestyret. Tilliden mellem regeringen og Folketinget har lidt et knæk, og derfor skal den genoprettes.
Læs også:
- Vi vil også forfølge det spor, der handler om, hvad den reelle trussel mod Folketingets Retsudvalg var. Det spor agter vi at forfølge, også efter et valg. Intet hindrer ministeren i at dele fortrolige oplysninger med udvalget. Det kan hun bare gøre. Det er ene og alene hendes egen vurdering, siger Karsten Lauritzen.
Han tilføjer, at Venstre ikke er optaget af at stille hende til ansvar for noget, hun ikke har andel i, da det skete, før hun blev minister.
- Jeg er optaget af, at den reelle sandhed kommer frem. For mig er det ikke et hævntogt, siger han.
Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen ønsker ikke at udtale sig om sagen.