Premiereminister vil stoppe millionbonus
Direktøren for den kriseramte og statsejede bank Royal Bank of Scotland stod til en bonus på 8,5 millioner kroner, men nu blander premiereministeren sig i sagen.
Direktøren for den kriseramte og statsejede bank Royal Bank of Scotland stod til en bonus på 8,5 millioner kroner, men nu blander premiereministeren sig i sagen.
Direktøren for den kriseramte bank Royal Bank of Scotland, Stephen Hester, stod til at få en bonus svarende til 8,5 millioner kroner for sidste års arbejde for banken.
Det har nu fået David Cameron til at blande sig i sagen og krævet, at bankens ledelse ikke giver Stephen Hester en ekstra bonus på 8,5 millioner kroner.
Befolkningen er nemlig ikke ligefrem positivt indstillet over for store bonusser til bankdirektører, og da staten ejer 83 procent af banken, er offentlighedens holdninger til banken ikke ubetydelige.
Stephen Hester er ansat efter bankens kollaps, og aktiebonussen skulle gives som et led i arbejdet med at få banken tilbage på rette kurs. Den samlede bonus for 2011 ender nu på 1 million pund, skriver Guardian.
Royal Bank of Scotland har kæmpet med store økonomiske problemer siden 2008, hvor staten overtog 83 procent af banken.