En udvidelse af Amagerforbrændings kapacitet med næsten 30 procent til 560.000 ton affald årligt vil nemlig ikke blot vil øge CO2-udledningen fra 140.000 til 200.000 ton årligt.

Den vil også fastlåse affaldsbehandlingen på værket i 30-40 år, skriver Politiken. Det vil gå ud over udviklingen af nye teknologier til behandling af affald, som kunne hjælpe Danmark og København til at nå sine klimamål og give danske miljøvirksomheder flere eksportkroner.

LÆS OGSÅ:

- Affald er en ressource, som bliver stadig vigtigere, og vi vil i København medvirke til at finde nye, smartere veje til at udnytte det, forklarer teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) over for Politiken. København erkender, at renoveringen af Amagerforbrænding vil blive forsinket, og at en del af de 84 millioner kroner, der er brugt til udbud og projektering, er spildt.

Men kommunen påpeger, at man tidligere har efterlyst bud på et »betydeligt mindre forbrændingsanlæg« fra Amagerforbrændings bestyrelse. Ifølge både miljøorganisationer, branchefolk og regeringen har København taget den helt rigtige beslutning.

- Amagerforbrænding ønsker at brænde langt mere affald af i en tid, hvor affaldsmængderne falder, og hvor vi i stedet bør blive bedre til at genanvende materialer, genbruge produkter og forebygge affaldsproduktion i så store mængder, siger Christian Poll, affaldsekspert i Danmarks Naturfredningsforening (DN), til Politiken.

LÆS OGSÅ:

DN peger sammen med Det Økologiske Råd og Greenpeace på, at affaldsforbrænding langtfra er CO2-neutral og skaber slagger og giftige røgrensningsrester. Flere af vore nabolande som Tyskland, Sverige og Holland er i dag langt bedre til at kildesortere og genanvende, skriver Politiken. Og mere genanvendelse er en af miljøminister Ida Aukens (SF) mærkesager:

- Regeringen arbejder for en grøn omstilling, og jeg ser Københavns beslutning som et afgørende signal til de mange virksomheder, der beskæftiger sig med genanvendelse, siger Ida Auken til Politiken.