Nyudklækkede konfirmander strømmer i disse dage ud af de danske folkekirker, og for mange er store gaver og en flot fest en naturlig del af et 'ja' til Gud. Men bør folkekirken stille større krav til konfirmander og undersøge, om de unge reelt lader sig konfirmere for troen eller gavernes skyld?

Det mener blogger, debattør og radiovært Anne Sophia Hermansen, der på sin Facebook-profil fredag skrev, at præster bør nægte at konfirmere de unge, der vil konfirmeres alene for de materialistiske goders skyld.

'Flere præster modsætter sig at begrave selvmordere eller vie homoseksuelle og fraskilte. Hvorfor så ikke også tone rent flag under konfirmationsforberedelsen og få skilt bukkene fra fårene og sige: Nej, du er for grådig, min ven. Jeg gider ikke høre på, at du lyver for gud og lægge kirkerum til din materialisme,' skrev debattøren.

Til BT uddyber Anne Sophia Hermansen, at samtaler med konfirmanderne vil være oplagt.

»Det er da meget enkelt. Tror du på Gud eller gaver? Hvis præsterne talte med de unge, ville det næppe kræve den store indsats at finde ud af, om de reelt bekender sig til Gud. Men de er vel afhængige af kunder i butikken, så der stilles vist ikke så store krav, og det er da tankevækkende,« siger Anne Sophia Hermansen til BT.

Samtaler bør være en selvfølge

Ifølge Nicolaj Stubbe Hørlyck, der er børne- og ungdomspræst i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, er det en helt naturlig ting at holde samtaler med de unge, hvis man fornemmer, at de egentlig ikke selv oprigtigt ønsker at blive konfirmeret for troens skyld.

»Jeg oplever ikke, at konfirmander bliver konfirmeret for andet end troens skyld, og så tager jeg en snak med dem om, hvorfor de gerne vil konfirmeres. Det synes jeg egentlig, er helt naturligt,« siger Nicolaj Stubbe Hørlyck.

Han pointerer dog, at han selv er præst på Nørrebro, hvor konfirmation som regel er et aktivt tilvalg for mange, da kun 32 pct. af beboerne i området er medlem af folkekirken, hvilket er den laveste andel i hele Danmark.

Alligevel sørger Nicolaj Stubbe Hørlyck, at det er vigtigt at mærke efter hos konfirmanderne, om de virkelig ønsker konfirmationen.

»Jeg ville aldrig konfirmere en, der ikke selv ville, eller hvis jeg oplevede pres fra forældrene. Hvis de unge f.eks. ikke kommer til konfirmationsundervisningen, taler jeg med dem om, hvorfor det mon kan være, og om de overhovedet har lyst,« forklarer præsten.

Han mener dog også, det er vigtigt at huske, at man ikke bare sådan kan definere, hvordan man tror 'rigtigt' på Gud.

»Hvad betyder det så at have en tro på gud? For mig betyder det ikke, at man skal kunne en hel masse rim og remser udenad, men at man aktivit siger, man gerne vil konfirmeres. Så står man i kirken og siger ja til noget, og det må man så finde ud af med sig selv, om man synes, man kan. Sådan er det jo med alt, vi gør i kirken, også med bryllyp og andre ting. Jeg kan ikke tjekke, hvad folk tænker og tror,« forklarer Nicolaj Stubbe Hørlyck.

Et latterligt forslag

Netop de unges egen vilje bør være afgørende i konfirmationen, mener provst og sognepræst i Middelfart Kirke, Peter Lind. Han mener ikke, at Anne Sophia Hermansens forslag om præsters mulighed for at stoppe en konfirmation, hvis den unge vil konfirmeres på anden baggrund end tro, holder vand.

»Hvordan i alverden skal man kontrollere det? Det er et fuldstændigt latterligt forslag. Tro er ikke noget, man skal præstere og stå til regnskab for. Konfirmationen viser de unges vilje til at vide noget mere om det her, og til at Gud tror på dem,« siger han til BT.