Præst om mandekrise: 'Jeg er træt og ked af at se på tabermænd. På mænd der er uduelige'

»De er ikke kun røvirriterende, de er også blevet fuldstændig svigtet,« siger præst i Kirkens Korshær, der tilbringer sine dage blandt mænd på samfundets bund. Han mener, der er brug for en manderevolution, inden det ender galt.

Morten Aagaard, der er præst i Kirkens Korshær i Aarhus, ser unge, fordummede mænd, der pendler mellem varmestuer og arresten. Han ser alkoholikere, stofmisbrugere, kriminelle, voldsforbrydere og sygeligt ensomme, der flyder på samfundets bund som udviklingens første ofre.

De kan ikke noget, de vil ikke noget, de tør ikke noget, og de er ikke til at holde ud.

»Vi har i den grad tabt fokus på vores modernes samfunds bagside. Mens kvinderne tordner derud af, er drenge og mænd ladt tilbage. De rummer en psykologi og biologi, der hører fortiden til, og har simpelthen ikke de egenskaber, som et moderne samfund kræver,« siger Morten Aagaard, der har en baggrund som generalsekretær i Det Danske Bibelselskab og som direktør for Legos fonde til almennyttige formål og nu færdes som præst blandt dem, der sakkede bagud.

Når han går rundt på samfundets bund, kan han ved selvsyn konstatere statistikkernes virkelighed. Det er i stor stil mænd, der er hjemløse, alkoholikere, kriminelle og selvmordstruede. De mangler faderfigurer som den gamle mesterlære eller disciplinerende mandefællesskaber, hvor man mødte mænd fra alle lag, som den stærkt reducerede værnepligt engang sikrede. Han ved, det er utopisk at tro, det skulle komme igen i en verden, hvor krige bliver udkæmpet med teknologi, og tiden, hvor håndværk blev videregivet fra mand til knægt, er ovre. Globaliseringen og fremskridtet har aflivet mulighederne.

Men han bliver nødt til at sige det, at skrive det, at debattere det for at få luft for alt det lort, han ser i Aarhus' underste.

»80 procent af de op mod 1500 mennesker, jeg har med at gøre i Aarhus, er mænd, der sidder uhjælpeligt fast og hele tiden søger de elendiges løsninger som kriminalitet og druk og stadig slår sig på brystet, som var de fortidens alfahanner. De puster sig op med hele deres falske selvværd og siger de forfærdeligste ting om alt og alle, for det er det eneste, de kan, og det ved de nok godt inderst inde. De har intet at bidrage med. De er ikke kun røvirriterende, for at sige det lige ud, de er også blevet fuldstændig svigtet af et samfund, der ikke har noget at tilbyde dem, inden det ender galt. Der er ingen forståelse for, at det kræver en vis grad af disciplinering og brutalitet at danne mænd,« siger Morten Aagaard.

Han siger det til sine konfirmander. De må tage sig sammen. Pigerne er ved at løbe med det hele, og hvis de bare danderer sig gennem gymnasiet med deres videospil og netporno, så risikerer de at ende nederst.

Underkuede mænd

Mænds krise kan aflæses i medierne over det meste af den vestlige verden, og i USA bærer en række bestsellere titler som »Angry White Men: American Masculinity at the end of an Era«, »The End of Men and The Rise of Women« og »The Future of Men: Masculinity in the 21. Century«. De handler alle om, at den verden, hvor mænd udmærkede sig med traditionelle maskuline dyder, er endegyldigt forbi. Det, som endnu er uklart, er, hvad det kommer til at betyde.

Nogle mænd er begyndt helt at forsage kvinder, som den amerikanske »Men Going Their Own Way«-bevægelse, der er et opgør med det, de betragter som en feminiseret verdens middelmådighed, men vist også dækker over skuffelser med det modsatte køn. Andre mænd vender sig bort fra det, de betragter som deres køns mørkere sider og slutter sig til den feministiske ideologi, der ikke bare kæmper for ligestilling, men mod det de mener er et patriarkalsk samfunds giftige maskulinitet. Blandt yngre mænd er det også blevet mere udbredt at lege med kønsidentiteten og seksualiteten, mens mange midaldrende mænd i traditionelle parforhold i stigende grad er blevet handlingslammede.

Det oplever mandeterapeut Annette Jønsson, der bliver opsøgt af stadig flere mænd, der har brug for hjælp.

»Mænd er meget afhængige af deres familie og har så travlt med at afkode, hvordan deres partner har det, fordi kvinden er stemningsstyrende, at det er svært for mænd at mærke sig selv. Danmark bliver mere og mere feminiseret, og kvinderne styrer mere og mere, mens mænd lader det ske, fordi de er opdraget til ikke at anerkende deres egen vrede. Den maskuline handlekraft er forsvundet, fordi mænd ikke siger fra. De føjer konens behov, og det fører til lavt selvværd, som i sidste ende kan føre til, at mænd reagerer uhensigtsmæssigt, fordi de ikke løbende har fået luft for deres følelser, tanker og behov,« siger Annette Jønsson.

Forleden fortalte psykolog og mandeforsker ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen, at det i dag er manden, der er afhængig af kvinden i parforholdet, og ham, der er i størst risiko for at gå helt ned med flaget, hvis hun skrider.

Ødelagte og uudannede

Morten Aagaard ser dagligt de mænd, der aldrig kommer på fode igen.

Det er et sørgeligt syn.

»Jeg er bekymret for den stigende andel af enlige og ensomme mænd, for mange af dem er faktisk ikke til at holde ud. Jeg forstår godt, kvinderne ikke orker de døgenigter, men det er bekymrende, for vi får en gruppe af mænd, som det går skævt for, som ingen instanser har evnet at samle op, der ikke ved noget og ikke kan noget, men som jeg ikke kan holde ud, at vi bare efterlader, mens vi andre haster videre,« siger Morten Aagaard.

Han efterlyser et opgør. Et opgør med et samfund, der er så stringent, at man ved den mindste afvigelse er utilpasset. Men også et selvopgør med de idealer, der overlader mænd til sig selv, fordi det er umandigt at vise den mindste form for svaghed.

»Jeg er træt og ked af at se på tabermænd. På mænd der er uduelige. Vi mangler idealer for, hvad det vil sige at være den gode mand, den gode partner, den gode far, den gode, virksomme mand. Samfundet er kommet til at fungere på kvinders præmisser. Jeg er 100 procent feminist og synes, det er fantastisk, at det går kvinder så godt, men det betyder ikke, at jeg fuldstændig har opgivet drømmen på vegne af mit eget køn. Drengene passer ikke længere ind, og halvdelen af dem vokser op uden et stabilt mandeideal i deres hverdag,« siger Morten Aagaard.

De cirka 350.000 børn i Danmark fra brudte familier lever primært hos deres mor.

I dag ser han kun ét sted, hvor de fortabte mænd kan blive socialiseret sammen med andre mænd.

»Jeg frygter, at vi får endnu flere gangstere og bandeopgør, for der kan man altid bruge de her mænd. Jo mere ødelagte og uuddannede de er, jo mere villige er de til at begå vold, og jo nemmere er det at blive optaget i klubben,« siger han og tilføjer:

»Vi står med et samfundsproblem, og vi har brug for en manderevolution, der kan vise vores drenge nogle helt nye måder at være mand på,« siger han.