"Poul Hartling var en stor skikkelse både i dansk og international politik. Han var et helstøbt menneske og en ægte liberal i ordets allerbedste betydning, og det gik igen i hans indsats.

De fleste kender ham bedst for hans rolle som dansk politiker, hvor han overvandt svære vilkår og var overordentlig sej.

Personligt vil jeg minde ham som en respekteret partichef og som en god ven. Han var åben og venlig - én man kunne gå til for gode råd. Hans død vil efterlade et stort savn," sagde Uffe Ellemann-Jensen.

Efter at have nået toppen i det danske samfund sprang Poul Hartling i en alder, hvor de fleste indstiller sig på pensionistens tilværelse, over i den internationale politik.

Som FNs flygtninge-højkommissær gjorde han sig gennem otte år gældende med en styrke og dygtighed, der indgød respekt kloden rundt. Det var næppe uden sammenhæng med hans personlige indsats, at højkommissariatet i 1981 fik tildelt Nobels fredspris.

Da han i 1965 blev partiet Venstres leder og for alvor kom i den danske offentligheds søgelys - betragtedes han som en lidt veg og farveløs politiker. Men det skulle altså vise sig, at han besad både dygtighed, beslutsomhed og råstyrke.

Om ikke før, blev det klart for enhver, da han efter det kaotiske december-valg 1973 dannede sin "smalle" Venstre-regering. Den målbevidste manøvrering, hvormed han bragte den til veje, udryddede enhver tvivl om, at han ved siden af mange andre indlysende evner også besad den hårdhed, som i afgørende situationer kan være fornøden for en politiker i forreste række. Fra at gå under øgenavnet "degnen" blev han nu kaldt "en hård banan".

"Poul Hartling var en af Venstres store ledere. Han indledte Venstres gradvise omstilling fra land- til byparti.

Med sin berømte Svanninge-tale i midten af 1960erne, skabte Poul Hartling grundlaget for den borgerlige VKR-regering i slutningen af 1960erne, og hans helt store bedrift var dannelsen af den rene Venstreregering i de turbulente år omkring 1973," sagde Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen, i går i et mindeord.

Udover sit skole- og præstearbejde og sin politiske virksomhed lagde Poul Hartling navn til et forfatterskab om først og fremmest religiøse og kirkelige, men også politiske spørgsmål.

I 1990 udsendte han en biografi om sin forgænger på statsminister-posten 1950-53, Venstre-høvdingen Erik Eriksen.

Som et kuriosum kan det nævnes, at han i sit otium sammen med hustruen Beth tilbragte gode timer med at udfærdige raffinerede krydsords-opgaver til Weekendavisen.