Poul Hansen: Vi var heldige
Træner Poul Hansen mente, at OB var heldige med at slippe fra Farum Park med det ene point.
Træner Poul Hansen mente, at OB var heldige med at slippe fra Farum Park med det ene point.
OB fik et kærkomment point, da holdet ude spillede 0-0 mod guldkandidaterne fra FCN. Men selve spillet var ikke noget at råbe hurra for, mente træner Poul Hansen.
- Vi var heldige. De var klart bedre end os. Men vi havde en god målmand, og med lodder og trisser fik vi hevet 0-0 med hjem, sagde Poul Hansen efter kampen til TV2/Sport.
- Vi er sindssygt heldige med, at den står 0-0 ved pausen. I starten af 2. halvleg har vi en fase, hvor jeg sidder med en tro på, at vi måske kan score. Men vi skal kunne mere end det her, tilføjede OB-træneren, der kunne konstatere, at hans hold er fem point foran Lyngby med to kampe tilbage i Superligaen.
- Men det betyder ikke, at vi er sikret mod nedrykning. Taber vi til Lyngby i næste runde, vinder de også over Brøndby i sidste kamp, så vi skal have point mod Lyngby, mente Poul Hansen, hvis mandskab ikke har vundet en eneste kamp i 2012.
Det er noget af en kontrast til de tre foregående sæsoner, hvor fynboerne har vundet sølv.