Men alt det vidste vi intet om i de mange sommeruger, hvor Nikola Francos navn dukkede op i mange af de historier, man som sportsjournalist hørte om Superligaklubben fra Odense.
Hvem er denne Nikola Franco, som åbenbart har været mellemmanden i to af OBs mest mærkværdige spillerindkøb i 2012? Hvorfor fik andre danske og udenlandske fodboldagenter at vide, at de først skulle tale med denne Nikola Franco - hvis de agenter ellers havde fundet en mulig arbejdsgiver til OBs største salgsemne i sommer, afrikaneren Kalilou Traoré?
Den kroatiske agent fra Paris har tidligere samarbejdet med Michael Laudrup og især Michael Laudrups danske assistent Erik Larsen. Det fortæller Nikola Franco selv passioneret om, da sporten.dk fanger ham på en mobiltelefon i Paris.
Og det var rigtigt nok Erik Larsen, tidligere OB-scout, der pludselig gjorde ham til en figur i OB, forklarer klubbens sportsdirektør Poul Hansen i et interview sat op i Odense.
Berlingske forsøger i to kapitler at bringe alle sommerens mange forunderlige historier om OB sammen til et interview med Poul Hansen, som har haft et udfordrende og på mange måder positivt første år på sin position i Odense. Han bekræfter i samtale med Berlingske de fleste historier i disse to kapitler om »En sportsdirektørs bekendelser«.
Torsdag fortalte han blandt andet, hvorfor han måtte opgive en klargjort handel med landsholdsspilleren Nicolai Jørgensen, som nu sprudler i FCK, og hvorfor han efterfølgende mødte kritik på de indre linjer i forbindelse med en OB-spillers prøvetræning i Hoffenheim.
Men i dag handler det altså blandt andet om Nikola Franco. Kroaten Franco var agent på handlerne, da OB i sommer hentede de to afrikanske spillere Cedric N’Koum og Mohammed Diarra, hvis berettigelse i landets bedste række vel stadig kan være til debat. Men mere om de to spillere senere. Først og fremmest var Nikola Franco altså manden, som alene havde til opgave at sælge OBs største salgsemne, midtbanespilleren Kalilou Traoré.
Det var i hvert fald det indtryk, alle andre agenter fik, da de på vegne af andre klubber henvendte sig til Poul Hansen for at spørge, hvad Traoré skulle koste.
- Ring til Franco, sagde han hver gang.
De fleste fodboldagenter bliver betalt en pæn procentdel af fodboldspillerens nye løn for at gennemføre et klubskifte, og derfor mistede andre agenter altså interessen for at bidrage til salget af Kalilou Traoré. Pengene for al arbejdet skulle jo alligevel deles med en fremmed agent. Ifølge Berlingskes oplysninger skabte Nikola Francos enemandat bekymring i OB-ledelsen, fordi denne usædvanlige manøvre kunne koste klubkassen et vitalt salg. Herefter overtog OBs administrerende direktør Thomas Christensen salget og landede en aftale med franske Sochaux i hus – uden om Nikola Franco. Det bekræfter kroaten selv.
- Jeg forstår ikke, hvorfor direktøren skal handle med spillerne og ikke sportsdirektøren. Han ved jo ikke noget om sport. Jeg ved ikke hvad, men der er noget i vejen med den klub på de indre linjer, mener Nikola Franco.
Det vil per automatik vække opsigt i fodboldbranchen, når en agent pludselig er dominerende mellemmand på både indkøb og salg af spillere fra en og samme klub – som Nikola Franco pludselig blev i OB. Det er forhold, der kunne motivere til at spørge en sportsdirektør, om han mon selv har modtaget penge fra agenten for at iscenesætte agenten så tydeligt til en mulig fortjeneste i mange af OBs handler.
Poul Hansen mærker vrede ved at få spørgsmålet.
- Aldrig nogensinde, siger han prompte.
- Jeg ville aldrig være i nærheden af nogensinde at gøre det, fortsætter han og virker oprigtigt indigneret.
Han forklarer, at Nikola Francos mandat var en strategi til at holde prisen høj.
- Når der kommer for mange agenter ind over (en handel, red.), så går der lige pludselig rygter om, at spilleren kan sælges for en million euro. Og så falder prisen.
Men du har afvist andre agenter med potentielle tocifrede milliontilbud fra andre markeder end Frankrig og Rusland – med henvisning til Nikola Franco?
- Det er korrekt. Men hvis de havde haft tilbud, der var interessante nok, så havde de også fået lov til at sælge ham, og så behøvede det ikke at gå gennem Nikola Franco.
Kan du forstå, hvis Sochaux i dag undrer sig over, at de i sommer sad og forhandlede med Thomas Christensen og Kalilou Traorés agent, Sylvain Honnang, og så løb der en anden agent rundt og ville sælge Traoré til Lyon samtidig? Kan du se faren i, at de faktisk kan miste lysten til at lægge to millioner euro i OB, fordi de føler sig spillet ud mod andre klubber?
- Isoleret set kan jeg godt se det. Men omvendt havde jeg det sådan, at hvis jeg kunne få en million euro mere i Lyon, så ville det ikke være helt sindssygt, vel? Jeg får også et tilbud direkte fra Lyons sportsdirektør. Jeg ser det som min opgave at sikre den højest mulige pris.
Men det er alligevel ikke dig, der forhandler med Sochaux?
- Det er sådan, at Thomas Christensen allerede havde et godt forhold til Sochaux, da jeg kom ind i klubben. Så det ville være mærkeligt, hvis han ikke skulle forhandle med dem. Der er bare klubber og mennesker, som Thomas kender bedre end jeg, siger Poul Hansen.
Salget af Kalilou Traoré bliver ikke det eneste sommersalg, Poul Hansen ikke færdiggør. OBs direktør Thomas Christensen ordner også salget af Tore Reginiussen til Rosenborg.
- Den første kontakt går til mig. Jeg er så væk nogle dage og beder Thomas tage over, siger Poul Hansen, som på tidspunktet holdt ferie efter at have arbejdet for TV2 gennem EM-sommeren.
Thomas Christensen ordner også salget af Rurik Gislason til FC København.
- Når jeg bliver kontaktet om transfers, så går jeg altid til Thomas og Niels Thorborg (OBs bestyrelsesformand, red.). Det synes jeg, at man skal gøre, siger Poul Hansen.
Er det naturligt, at den administrerende direktør, ikke sportsdirektøren, kører salg af spillere i hus?
- Det behøver ikke at være sådan. Hvis jeg havde været hjemme, kunne det være mig. Men det passer med den strategi, vi har i klubben, om at al køb og salg er et ’issue’ for bestyrelsen. Alle aktiver bliver vendt i formandskabet. Så det er Thomas Christensen, og det er Niels Thorborg og nogle gange et bestyrelsesmedlem. Sådan er det i OB, og jeg synes, det er en stærk struktur, forklarer Poul Hansen.
Vi skal som lovet vende et par andre sager med Nikola Francos navn.
De to OB-spillere Cedric N’Koum og Mohammed Diarra blev hentet i Frankrig på anbefaling af Erik Larsen, tidligere OB-scout og nu genforenet i Swansea med sin faste samarbejdspartner Michael Laudrup. Det var på Erik Larsen-forbindelsen, at Franco blev agent for de to spillere.
De to handler kan måske undre i dag, fordi de to spillere ikke helt fungerer. Ifølge Berlingskes oplysninger er det velkendt på OBs indre linjer, at Mohammed Diarra ikke kommer til at spille en betydende rolle foreløbig. Han har slet ikke niveauet. Men ifølge samme oplysninger tjener guineaneren 75.000 kroner om måneden. Væsentligt mere end andre udviklingsspillere i klubben.
Er 75.000 kroner om måneden en rigtig løn for en udviklingsspiller som Diarra, der reelt ikke har spillet for førsteholdet?
- Det er det niveau, vi har til de spillere i øjeblikket, siger Poul Hansen og fortsætter:
- Vi har spillere på lønniveau A,B,C og D. Hvis vi tager vores niveau B og C, som er spillere, der ikke lige er en fast del af startopstillingen, så ligger det på omkring 70.000-150.000 kroner. Så en udviklingsspiller på det niveau passer fint ind i den sammenhæng, siger sportsdirektøren.
Meget er gået godt for Poul Hansen. OB har fået al mulig ros for hele retningsskiftet i sommer. Dette blev omvendt historien om, at det også kan være anstrengende og hektisk i maskinrummet. Det bekræfter Poul Hansen også gerne.
Har du fornemmelsen af, at der er tillid til dit arbejde i OB?
- Ja.
NB. Da Poul Hansen får artiklens citater til godkendelse understreger han, at alle de lønbeløb, han nævner ikke er grundløn, men al løn inklusiv eksempelvis bolig, bonusser, bil og diverse. Grundløn er altså markant mindre.
Dette er andet kapitel af 'En sportsdirektørs bekendelser'. Læs første kapitel her: