"De engelske forsvarere var så klodsede, at jeg var ved at falde om af grin,"" siger Sousa meget lidt diplomatisk om holdet, Portugal slog med 3-2 i sin første kamp ved EM.

"England var en stor skuffelse. De har kun Paul Scholes og David Beckham. Resten er klodsede, langsomme og lette at drible forbi.

Jeg sad på bænken og lo, da jeg så deres forsvarere flygte hovedkuls tilbage mod deres eget felt i stedet for at turde tackle, når Figo og Rui Costa kom løbende imod dem med bolden," lyder det hånligt fra den portugisiske grinebider.