København: Da det sidste år stod klart, at De Radikales Manu Sareen ikke blev valgt til Folketinget, meddelte han efterfølgende, at den politiske karriere var slut.

Nu viser det sig dog, at den politiske pension bliver kort for Sareen, der allerede for halvanden måned siden på Facebook luftede idéen om et comeback.

Dengang var det meningen, at det skulle være i radikalt regi, men søndag har han meldt sin ankomst hos Alternativet.

Dermed kan det politiske Danmark sige velkommen tilbage til en prominent politiker, der som radikal nåede at bestride flere forskellige ministerposter.

Manu Sareen blev født i Indien i 1967 og kom til Danmark i 1971, hvor han voksede op på Amager i København.

Han er uddannet socialpædagog og konfliktmægler og blev i 2008 statsrevisor. Derudover arbejdede han i en årrække som etnisk konsulent for Københavns Kommune.

Fra 2002 til 2011 sad han i Københavns Borgerrepræsentation for De Radikale.

I 2011 blev han valgt til Folketinget og i samme ombæring udnævnt til ligestillings- og kirkeminister, samt minister for nordisk samarbejde.

Særligt som kirkeminister gjorde Sareen sig bemærket, da han stod bag kirkevielse af homoseksuelle. En beslutning, som fik international opmærksomhed, men ikke blev mødt med uddelt begejstring blandt nogle præster, som afviser at vie homoseksuelle.

Manu Sareen gjorde sig samtidig inhabil i spørgsmålet omkring kirkelukninger.

Den radikale minister havde i et interview sagt, at han ville følge indstillingen fra Københavns Stift og godkende lukningen af et antal kirker.

Ifølge forvaltningsloven må en minister dog ikke på forhånd sige, at han har tænkt sig at træffe en beslutning i en sag. I så fald skal ministeren erklæres inhabil. Sareen måtte derfor aflevere det centrale opgør om kirkelukninger til kulturminister Marianne Jelved.

Manu Sareen har skrevet flere fag- og børnebøger, og i 2010 modtog han Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris for serien om Iqbal Farooq.

Serien om Iqbal er efterfølgende blevet filmatiseret.

Ved Folketingsvalget i 2011 blev han valgt ind for De Radikale med 14.505 personlige stemmer. I 2015 fik han 6168 personlige stemmer, men blev ikke valgt til Folketinget

/ritzau/