- Alle medier redigeres. Man kan f.eks. ikke kræve at få et læserbrev optaget i BT eller at komme igennem på telefonen på The Voice. Men Facebook redigeres meget lidt i forhold til de gamle medier, så hvorfor skal redigeringen på Facebook gøres til et særligt stort problem? Jeg tror, at det i virkeligheden handler om, at de gamle systempartier vil have mulighed for at bestemme over Facebook og andre nye medier på samme måde, som de gerne vil bestemme over de gamle, siger Ole Birk Olesen.
Mogens Jensen mener tværtimod at der er tale om 'censur' og 'tankepoliti':
- En kvinde i USA havde lagt billeder ud, hvor hun demonstrerede mod en virksomhed, der lavede genteknologi, og det fjernede Facebook, fordi det var stødende mod virksomheden. Og Pia Kjærsgaard (DF) blev i vinters blokeret i 24 timer, fordi hun kaldte Helle Thorning-Schmidt dum og naiv. Det er, som om Facebook arbejder efter et ældgammelt og udansk koncept.
- Danmark er det land i verden, hvor den største procent af borgerne er på Facebook, og vi har brug for en dialog med firmaet. Ellers må vi lade være med at bruge mediet. Men foreløbig er jeg der selv endnu, siger Morgens Jensen.
{embedded type="node/polls" id="26187327"}
Deltag i debatten: Hvad mener du om Facebooks måde at redigere nøgenbilleder og kritiske angreb på politikere eller virksomheder på?