Fra årsskiftet står myndighederne i Grønland reelt uden mulighed for at redde nødstedte til havs med civile helikoptere, f.eks. hvis et passagerskib forliser, eller der sker en ulykke på en rejetrawler.

Grønlands permanente, såkaldte SAR-nødberedskab er en opgave, som den danske stat fremover har ansvaret for. Staten har påtaget sig at betale hovedparten af udgifterne på godt 30 mio. kr. årligt til operatøren, flyselskabet Air Greenland, ejet af Grønlands Selvstyre. Men endnu er der ingen kontrakt indgået med selskabet. Efter planen skal Air Greenland stille med to moderne, nye redningshelikopterne til afløsning af de to udtjente Sikorsky-redningshelikoptere. Beredskabet dækker et område, der er 50 gange større end farvandene omkring Danmark.

- Det er ikke rimeligt, hvis borgerne i Grønland og Danmark ikke bliver behandlet ens. Jeg er meget bekymret over, at vi snart ikke længere har et civilt søredningsberedskab efter 1. januar 2013, siger Air Greenlands koncernchef, Michael Binzer.

Langsom arbejdsgruppe

Flyselskabet har allerede bestilt to nye moderne redningshelikoptere. Men hvis staten ikke inden længe indgår en kontrakt med Air Greenland, bliver de lejet ud til offshore-aktiviteter i olieindustrien andre steder i verden. Ifølge Berlingskes oplysninger skyldes miséren tilsyneladende, at fire ministerier leger kispus med hinanden i en langsomt arbejdende arbejdsgruppe. Her har folk fra Stats-, Finans-, Forsvars- og Justitsministeriet i mere end ét år diskuteret frem og tilbage uden at kunne finde ud af, hvem der fremover skal betale nødredningstjeneste. Sagen er et af de varme emner, der bliver taget op fra grønlandsk side, når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) torsdag og fredag for første gang i sin regeringstid er i Grønland. Hun mødes på det årlige rigsmøde med landsstyreformand Kuupik Kleist fra partiet IA, men også med repræsentanter for erhvervslivet.

- I Grønland må være et permanent nødberedskab, der hele tiden står parat. Folk kommer i nød på alle mulige tidspunkter af døgnet, året rundt. Det er dybt kritisabelt, at der endnu ikke er fundet en løsning. Det haster med en afklaring, såfremt der fremover skal være et civilt redningsberedskab, som vi skal stå for. Vi har intet hørt fra staten, selv om vi senest 1. maj i år skulle have underskrevet en kontrakt med staten for de kommende år, siger Michael Binzer.

Det grønlandske Landsstyre tager dog situationen med ro.

- Den danske arbejdsgruppe med repræsentanter for de fire ministerier er tæt på at aflevere deres anbefalinger til både den danske og grønlandske regering. Derefter tages der en politisk beslutning. På nuværende tidspunkt er jeg ikke så bekymret, siger landsstyremedlem for infrastruktur, Jens B. Frederiksen.

Air Greenland anbefaler staten, at Danmark i Grønland kopierer Norge. I den arktiske del af Norge er statens udgifter til et supereffektivt, professionelt civilt helikopterberedskab godt 100 mio. kr.

Berlingske forsøgte i går at få en kommentar fra Forsvarsministeriets beredskabskontor til, hvorfor staten endnu ikke har skrevet kontrakt med Air Greenland. Souschef på kontoret, Jens Lund. lovede at opklare spørgsmålet, men vendte ikke tilbage.