Helle Thorning-Schmidts største succes?

- Jeg synes, det er imponerende, hvordan hun har kunnet holde sammen på så forskellige partier som SF og De Radikale. Her har hun dygtigt fået ændret en politisk kultur, der i ti år under VK-regeringen var meget styret af kontraktpolitik, til nu at være et spørgsmål om det muliges kunst. Hun har fået folk i de tre partier til at erkende, at det ikke er alt, de synes, der er lige godt, men det er trods alt bedre end alternativet.

LÆS OGSÅ: 

Største skuffelse?

- At Helle Thorning-Schmidt og co. ikke kort efter regeringens tiltræden lagde kortene på bordet og åbent forklarede, at der var ting, de ikke ville være i stand til at gennemføre. De skulle åbent have sagt, at ingen af de tre partier i regeringen havde flertal, og derfor ville regeringsgrundlaget være et udtryk for et kompromis.

Hvad taler vi om om seks måneder i forbindelse med regeringen?

- Der er blevet gennemført nogle benhårde reformer, der kommer til at gøre ondt på alle danskere, men jeg tror faktisk ikke, det kommer til at gå hårdt udover regeringen i meningsmålingerne. Helle Thorning-Schmidt gjorde, ligesom Poul Schülter, danskerne klar over i sin nytårstale, at det bliver et benhårdt år. Jeg tror, at danskerne er blevet mere liberale på det seneste, og derfor vil det ikke skade regeringen at komme med reformer, der øger forsørgerpligten i Danmark.

{embedded type="node/polls" id="18231874"}