Efter flere års sagsophobning i kølvandet på politireformen har anklagemyndigheden nu sat tempoet voldsomt op og rejser flere tiltaler end nogensinde før, skriver Berlingske.

Sidste år blev der rejst tiltale i næsten 96.000 straffelovssager – hvilket er knap 25.000 flere end i reformåret 2007, viser nye tal fra anklagemyndighedens årsrapport, der offentliggøres i denne uge.

Samtidig er resultatet en stigning på 25 procent sammenlignet med året inden, den omfattende politireform blev sat i søen, og den konstituerede rigsadvokat, Svend Larsen, vurderer, at anklagemyndighedens effektivitet formentlig aldrig har været højere.

- Vi havde relativt mange sager liggende lige efter reformen i 2008 og 2009, og de lå længe. Men vi har i dag meget bedre styr på sagerne. Lige så langt tilbage, vi har tal, har vi ikke set et bedre niveau, så hvis man har været udsat for vold eller en anden forbrydelse, så vil sagen blive kørt igennem hurtigere end nogensinde før. Samtidig kan vi se, at domfældelsesprocenten er den samme, så det er ikke sådan, at kvaliteten er dalet, og flere bliver frifundet, siger han til Berlingske.

Et af de områder, hvor forbedringerne er mest markante, er på voldsområdet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var sidste år 42 dage for en voldssag, mens den i 2008 var 69 dage. Sidste år blev 67 pct. af alle voldssager afsluttet inden for en måned, mens det kun var tilfældet for 47 pct. af sagerne i 2008.

Justitsminister Morten Bødskov (S) kalder resultaterne »imponerende«.

- Det er et tydeligt bevis på, at vi med politireformen har fået en mere effektiv anklagemyndighed, der meget hurtigere og mere konsekvent kan sætte effektivt ind for over for forbrydelser, siger han til Berlingske.

Tidligere har der været rejst hård kritik af, at anklagemyndigheden slækkede på efterforskningen af den tunge, økonomiske kriminalitet – men her går det stærkt fremad. Der blev sidste år rejst 17.415 tiltaler, hvilket er 67 pct. flere end i 2006. Men det er stadig ikke godt nok, erkender konstitueret rigsadvokat Svend Larsen.

- Økonomisk kriminalitet er stadig vores smertensbarn, både de store sager i SØK (Bagmandspolitiet, red.), men også hos anklagemyndigheden i politikredsene. Så selv om det gennemsnitligt går rigtig godt, så ændrer det ikke ved, at man stadig vil kunne finde enkelte sager, der har ligget i flere år. Vi skal også fremadrettet have fokus på de svære sager, blandt andet gennem specialanklagere, der får arbejdsro til at fordybe sig i den komplicerede jura, siger han.