Et tidligere medlem af Folketinget skal ikke længere kunne hæve op mod 600.000 kroner i det såkaldte eftervederlag, når hun eller hun afslutter sine år på tinge.

Det mener et flertal af dem, det hele drejer sig om.

Et flertal af Folketingets partier tilkendegiver nemlig ifølge Ritzau, at de vil bakke op om et nyt lovforslag, der vil betyde, at deres egne pensionsvilkår bliver forringet.

Forslaget vækker jubel hos Enhedslistens gruppeformand Per Clausen, for Enhedslisten har længe kæmpet for en ændring af pensionsvilkårene for de folkevalgte.

- Det er meget positivt, og vi er glade for, at det nu endelig vil lykkes at få fjernet nogle privilegier fra folketingsmedlemmerne. Det er et klart fremskridt efter vores opfattelse, vi havde aldrig troet, at vi skulle komme nogen vegne med det her, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

I Venstre er begejstringen til gengæld svær at få øje på. Partiet er som det eneste i Folketinget imod forslaget, og næstformand Kristian Jensen så hellere, at der blev nedsat en lønkommission, som skulle komme med et forslag til, hvad MF’erne skal have i løn og pension.

- Vi vil gerne udover, at det er medlemmerne af folketinget, der bestemmer deres egne løn- og pensionsvilkår. Det er der ikke andre grupper i landet, der gør. Derfor ser vi gerne, at det er en uafhængig kommission, der skal afgøre det, og så må vi rette os efter den, vi siger Kristian Jensen.

Spørgsmål: Men Venstre har da nedsat adskillige kommissioner, uden at følge de anbefalinger, de er nået frem til?

- Hvis vi i Folketinget bliver enige om, at rette os efter en lønkommission, så er vi forpligtiget til det, siger han.

I Enhedslisten tvivler Per Clausen dog på, at Venstre reelt ville stemme for forringelser af folketingsmedlemmernes vilkår.

- Det er rent bluf. Venstre vil gøre, hvad de kan for at forsinke processen. Hvis vi fik en lønkommission, ville det i sidste ende stadig være op til politikerne, hvad de selv skal have i løn, så vi går klart ind for aftalen, siger han.

Hvis lovforslaget, som ventet, går igennem, behøver politikerne dog ikke at frygte for økonomien, for flere af deres nuværende privilegier består. De første 100.000 kroner i eftervederlaget bliver der ikke pillet ved, til gengæld bliver der modregnet i de resterende 500.000 kroner fra dag ét, de finder sig et nyt job. Det står i stærk kontrast til den nuværende ordning, som blandt andet førte til heftig kritik af det tidligere folketingsmedlem Malou Aamund fra det daværende Ny Alliance og Venstre. Da hun valgte at forlade Folketinget i utide, fordi hun fik job i Microsoft, fik hun nemlig et års løn på omkring 600.000 kroner med sig.

Udover ændringer i eftervederlaget bliver pensionsalderen for de folkevalgte, der er valgt ind før 2007, også sat op til at følge den generelle efterlønsalder. Hidtil har de kunnet trække sig tilbage, fra deres tresindstyvende år.