Forsvarsministeriet spillede tilbage i sommeren 2004 en aktiv rolle, da de danske soldater i Irak fik nye ordrer omkring, hvordan de skulle håndtere tilfangetagelse af irakere. Det skriver Politiken, der dermed mener, at det står klart, at forsvarets top ikke stod alene med den omdiskuterede beslutning om, at danske styrker skulle lade irakerne og briterne tage irakere til fange, mens de samarbejdede med danskerne.

LÆS OGSÅ: 

Således erfarer Politiken, at jurister, officerer og embedsmænd i sommeren 2004 mødtes i ministeriet for at diskutere nye retningslinjer for tilbageholdelse af fanger, og den diskussion endte så med et nyt såkaldt magtanvendelsesdirektiv, der blev sendt til bataljonen i Irak.

Direktivet beskrev, hvordan danske soldater skulle lade irakiske sikkerhedsstyrker og britiske soldater tage fanger under danske militære operationer for at undgå det juridiske og praktiske ansvar for fangerne, der risikerede tortur og dødsstraf. Både Forsvarskommandoen og ministeriet vidste ifølge avisen fra fortrolige tilsynsrapporter, at fanger i irakiske fængsler og på politistationer ofte blev tortureret.

LÆS OGSÅ: 

Og dermed må daværende forsvarsminister Søren Gade (V) have vidst besked, mener flere politikere.

- Det allervæsentligste er, at det formentlig betyder, at der kan placeres et politisk ansvar. Hidtil har man prøvet at dække sig ind under manglende information og procedurer, men nu tyder det på, at der faktisk har været klare procedurer og direktiver. Og ikke mindst, at ministeren har været involveret, så pilen peger kun i én retning, siger den radikale forsvarsordfører Zenia Stampe med henvisning til Søren Gade.

LÆS OGSÅ: 

SFs forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, sender bolden i samme retning.

- Hvis det var ministeriet, skærper det jo kun kritikken, i forhold til at Folketinget ikke blev orienteret. For det gør det endnu sværere at forestille sig, at ministeren ikke var orienteret, siger han til Politiken.