- Det er utrolig skuffende, at 3F ikke anerkender organiseret arbejdskraft, men at de kun kigger på, hvor medarbejderen er organiseret. Jeg bryder mig ikke om, hvad enten det er 3F eller en anden virksomhed, at man ikke vil arbejde sammen med mennesker, fordi de ikke er medlem af en bestemt forening. Det er en uværdig måde at behandle mennesker på, siger han og tilføjer:

- Man kan undre sig over, at 3F ikke formår at være den store part her. Det er en sommervikar… Og alligevel farer man ud med bål og brand for at hævde sig. Det virker meget småligt og hensynsløst.

Benedikte Kiær savner en holdning fra 3Fs nye formand Per Christensen.

-  Jeg håber, den nye 3F formand vil sætte en stopper for bøllemetoderne. 3F vil gerne vende tilbagegangen af medlemmer, men det her tror jeg næppe er vejen frem, siger hun.

Per Christensen vil ikke kommentere sagen i BT, men henviser 3F Vejles formand Martin Jensen, der mener, at vikaren var 'unødvendig provokerende' ved at sige, at hun var medlem af Krifa, og derfor bad 3F rengøringsselskabet om at sende en anden vikar.