Politikere er lunkne ved tvangsadoptioner
Det er godt, at kommunerne nu begynder at bortadoptere børn med tvang, når deres forældre ikke kan tage sig af dem. Men lovgivningen skal alligvel kigges efter i sømmene, lyder det fra flere begge fløje.
Det er godt, at kommunerne nu begynder at bortadoptere børn med tvang, når deres forældre ikke kan tage sig af dem. Men lovgivningen skal alligvel kigges efter i sømmene, lyder det fra flere begge fløje.
Når børn bliver bortadopteret med tvang fra forældre, der aldrig vil kunne skabe en god og tryg tilværelse for dem, giver det børnene en god mulighed for at få en ny start i livet, mener socialordfører Benedikte Kiær (K).
Siden 2009 har kommunerne kunne bortadoptere børn imod forældrenes vilje, men det er først nu, de begynder at gøre det, viser tal fra Ankestyrelsen ifølge Kristeligt Dagblad. I alt er otte børn blevet bortadopteret på tre år – de syv af dem siden 1. januar i år.
- Kommunerne kan kun gøre det i tilfælde, hvor der er tale om forældre, som ikke har nogen som helst forældreevne, og hvor børnene aldrig vil kunne vokse op hos forældrene. Derfor er det godt, at kommunerne går ind og bruger den mulighed, de har for at kunne givet barnet en ny start, siger Benedikte Kiær, der i sin tid som socialminister selv har talt for brugen af bortadoption med tvang.
Kommunerne har lov til at tvangsbortadoptere, når barnet er under et år og har været anbragt fra fødslen, eller hvis barnet har været anbragt i en plejefamilie i mere end tre år.
Det helt afgørende er, at der er fokus på børnenes tarv, mener både den tidligere socialminister og den nuværende socialminister, Karen Hækkerup (S), der ifølge Kristeligt Dagblad alligevel har bedt Ankestyrelsen om at se på sagerne om tvangsadoption for at vurdere, om der er behov for at justere reglerne.
Den udmelding bliver modtaget positiv både hos Venstre og Dansk Folkeparti.
- Når først man er skredet til bortadoption, er navlestrengen klippet for anden gang, og det kan jo få nogle konsekvenser for et barn på sigt. Derfor er det meget vigtigt, at vi fra politisk side hele vejen igennem holder øje med lovgivningen og ser, om den fungerer efter hensigten, siger socialordfører Karin Nødgaard (DF).
Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo, er ligeledes klar til at holde øje med lovgivningen på området.
- Når vurderingen fra Ankestyrelsen kommer, må vi kse på den og drøfte med ministeren, om der er steder, der skal strammes op, siger han.