Skat skal acceptere, at domstolene kan underkende deres arbejde, lyder den politiske kritik fra Christiansborg

- Jeg vil som opfølgning på denne artikel rejse problematikken over for skatteminister Holger K. Nielsen, som jeg vil bede svare på, om han mener, at de ansatte i Skat skal udfordre præmisserne i Østre Landsrets afgørelser i skattesagen mod Camilla Vest specifikt og i det hele taget, siger Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær og fortsætter:

- Jeg synes jo umiddelbart, det er et udtryk for, at man i Skat betragter sig som små konger, der er hævet over domstole og almindelig retspraksis. Vi har delt magten i Danmark op i tre, og der skal medarbejderen i Skat selvfølgelig respektere den dømmende magt, siger Dennis Flydtkjær.