Billeder af en bar overkrop og ønsker om at klæde sig ud i skolepigekostumer er bare et par af de beskeder, en omstridt tidligere politiker har sendt til en mindreårig skolepige. Men det er langt fra det værste.

»Jeg vil gennembore den stramme f...e så hårdt og så ofte, så du vil lække og halte i en uge,« er en af de sexbeskeder, som den amerikanske eks-politiker Anthony Weiner har sendt til en 15-årig pige ifølge The Sun.

Han har tidligere siddet i det amerikanske senat, men måtte droppe sin politiske karriere for fem år siden, da han var centrum for en anden sexskandale.

Også dengang havde han sendt beskeder med seksuelt indhold til en pige, hvorfor han måtte trække sig ud af politik.

Og nu er den altså gal igen. Anthony Weiner har blandt andet sendt billeder af sig selv i bar overkrop, hvortil han beskriver, hvordan han vågner op 'hård' om morgnen, fordi han tænker på hende.

Han er endda gået så langt som til at sende hende fantasier om voldtægt, hvor hun skulle lade sig voldtage af den tidligere politiker, som skulle rive tøjet af hende med magt. Han har indrømmet, at han godt vidste, at hun var mindreårig.

De to har angiveligt haft en online-forhold som blev indledt i januar, da den unge pige startede i high school. Beskederne blev sendt gennem et medie, der minder om Snapchat, kaldet Confide, hvor beskeder automatisk slettes, når de er blevet læst.

I en besked skriver Anthony Weiner til pigen.

»Jeg føler, at jeg kan fortælle dig alt.«

De mange sexskandaler førte i august måned til, at Wiener blev skilt fra sin kone Huma Abedin, der arbejder for præsidentkandidat Hilary Clinton som højre hånd. Men det var før, den seneste sag om endnu en mindreårig pige var kommet frem i pressen.

»Efter lange og pinefulde overvejelser, og arbejde på mit ægteskab, har jeg taget beslutningen om at lade mig separere fra min mand. Anthony (Weiner, red.) og jeg vil fortsat være dedikerede til at gøre, hvad der er bedst for vores søn, som er vores livs lys. I denne svære tid beder jeg om respekt for vores privatliv’, skrev Huma Abedin ifølge New York Post i en pressemeddelelse.

Ekspolitikeren har sendt en udtalelse til MailOnline, hvor han beklager det nye upassende forhold.

»Jeg har gentagende gange demonstreret en forfærdelig dømmekraft med de mennesker, som jeg har kommunikeret med online, og de ting jeg har sendt,« skriver han og fortsætter.

»Jeg er fuld af anger, og mit hjerte er knust over dem, jeg har såret.«

Det er den fjerde skandale, den omstridte politiker er involveret i. Den første som gjorde en ende på hans karriere i 2011 er blevet døbt 'Weinergate.'

Senere forsøgte han at stille op som borgmester for New York City. Men det blev forhindret, da tre kvinder i 2013 beskyldte ham for at sende dem 'eksplicitte visuelle beskeder.'

Og i 2015 var den så gal igen. Her havde han sendt billeder af sig selv med en tydlig erektion under sine boxershorts, mens hans fireårige søn lå ved siden af ham i sengen. Det var denne skandale, der fik hans kone til at forlade ham - og det var før den seneste episode kom frem om den 15-årige pige.

Det efterhånden berømte billede af ekspolitkeren i boxershorts kom på forsiden af The New York Post