Med en indtægt på 450.000 kr. som avis-omdeler havde han intet besvær med at forsørge sit utraditionelle dyrehold.

Det kan synes som ligegyldige detaljer i en alvorlig mordsag. Drabet på 10-årige Susan fra Brøndby Strand.

Men anklageren brugte tirsdag overordentlig megen tid på at få alle detaljerne om tiltaltes små husdyr bekræftet i landsretten.

Både den 51-årige selv og eks-kæresten Tanja blev indgående forhørt om især chinchillaerne, deres burs placering i lejligheden og størrelsen på deres søde unger.

Anklageren ønskede specielt at kende den helt specifikke størrelse på de søde små unger.

Jo flere spørgsmål og svar, desto tydeligere tegnede sig derfor et billede af politiets mord-teori, som endnu ikke er offentliggjort.

Efter tirsdagens afhøring står det klart, hvad anklageren går efter: At 10-årige Susan på sin lodseddel-rute den 29. maj 1998 blev lokket ind i tiltaltes lejlighed med løfte om at se de små kæledyr.

At hun herefter blev dræbt og skændet - og senere båret ned i det kælderrum, hvor hun mange dage senere blev fundet af politiet.

Den 51-årige svarede beredvilligt på alle anklagerens dyre-spørgsmål.

Men på retssagens andendag måtte han også svare på en lang række andre nærgående spørgsmål.

F.eks. om en hel sæk med pornoblade, bl.a. en større stak blade med lolita-sex, fundet i hans kælderrum.

"Det er ikke mine blade. Den slags interesserer mig ikke. Nogen må have anbragt dem i kælderen. Det er jo også mærkeligt, at det åbenbart tog politiet fire måneder at finde de blade", svarede den 51-årige næsten anklagende.

Han måtte også svare på, hvorfor hans telefon i løbet af selve natten efter mordet blev ringet op tre gange med en times mellemrum.

Alle tre gange kom opringningen fra Bladkompagniet, hvor tiltalte var på arbejde som avis-uddeler.

"Hvorfor skulle Bladkompagniet ringe hjem til dig, når de vidste, at du var på arbejde? Eller hvorfor skulle du ringe til dig selv, når ingen var hjemme hos dig?" - spurgte anklageren.

"Det ved jeg ikke. Det må være en fejl. Men mit nummer er kodet ind på firmaets telefon. Nogen kan have trykket på gentage-tasten", svarede tiltalte.

Anklageren lod imidlertid sit eget svar på opringningerne hænge i luften: At den 51-årige f.eks. ringede hjem for at checke, om politiet eller andre var i hans lejlighed. Om drabet var opdaget...

Anklageren ville også gerne vide, hvorfor den 51-årige i dagene efter drabet meldte sig syg hos sin arbejdsgiver.

"Jeg følte mig træt og uoplagt", svarede han.

Tiltalte forklarede også, at han om eftermiddagen den 29. maj 1998 havde købt en lodseddel.

Ikke af Susan, men af to tyrkiske piger, som havde deres lillebror med på lodseddel-ruten.

Selvom den 51-årige var i store forklarings-vanskeligheder under tirsdagens afsluttende krydsforhør, dukkede ingen nye, afgørende beviser op. Der var ventet et frontalangreb fra hans forsvarer, Morten Wagner. Men Wagners udramatiske afhøring varede kun et kvarters tid.

Den kommende uge afhøres en række nye vidner, bl.a. bekendte og naboer fra Brøndby Strand.