Politi mistænker den tidligere soldat Mark Bridger for at stå bortførelsen af bare femårige April Jones. Pigen hvis navn fra den ene dag til den anden er blevet kendt verden over.

Mens alle i den walisiske by Machynllet deltager i eftersøgningen af det forsvundne barn, har politiet sat et navn på den mistænkte.

Sent onsdag eftermiddag har politiet især intensiveret jagten omkring en bygning, tæt på Aprils hjem, skriver Sky News. Bygningen ligger ved siden af floden Dylfi River, hvor mange i lokalsamfundet frygter, at lille April kan være druknet.

For bare to dage siden tilbød Bridger den lille April, at hun kunne lege i hans Land Rover Explorer. Hun og tre andre kammerater sagde straks ja. Bridger var på besøg i byen for at besøge sine egne to børn, der bor i samme gade som April, skriver independent.ie. Bridger gav børnene en køretur, fortæller en nabo.

- De kørte børnene nedad gaden fra huset og snakkede med dem. Det var ganske kort før April blev bortført i en bil mage til Bridgers, siger naboen May Fenner.

Bridgers børn og April leger hyppigt sammen. Bare et par timer inden bortførelsen legede de således sammen på græsplænen foran huset, der bebos af ekssoldatens børns mor, Elaine Dafydd. Bridger og Dafydd blev skilt for forholdsvis kort tid siden. Hun har et par børn sammen med sin nye mand. Det ene af disse var sammen med April, kort før hendes bortførelse.

Mark Bridger er far til i alt seks børn, som alle bor i samme kvarter som April Jones og hendes familie.