Politiet vil varetægtsfængsle to for drabsforsøg i Vollsmose
To af de seks anholdte efter skudepisoden på Vollsmose Torv mandag er blevet løsladt igen, mens to ønskes varetægtsfængslet for drabsforsøg, oplyser politiet.
To af de seks anholdte efter skudepisoden på Vollsmose Torv mandag er blevet løsladt igen, mens to ønskes varetægtsfængslet for drabsforsøg, oplyser politiet.
Fyns Politi har tirsdag aften løsladt to af de seks anholdte, som var endt i politiets varetægt for angiveligt at tage del i skudepisoden ved Eid-festen i Vollsmose i Odense.- Efter afhøringerne kunne vi se, at de ikke havde en rolle i den her sag, så nu her fire anholdt. To af dem er sigtet for grov uorden og hærværk, og de to andre er sigtet for forsøg på manddrab, fortæller efterforskningsleder ved Fyns Politi, Jack Liedecke.Skuddet ramte en 26-årig mand i benet, som også blev såret af knivstik under festen, da to indvandrergrupper kom i slagsmål, og den sårede blev bragt til skadestuen.
Vrede flokke fra grupperne forsøgte at komme ind på hospitalet for at hente den sårede, men da det ikke lukkedes, begik de hærværk mod både en ambulance og politibiler.
Politiet forventer at fremstille de resterende fire anholdte i grundlovsforhør onsdag.