De to tillidsfolk peger på de særlige task forces og indsatsen mod bandekrigen som årsagen til, at politiet ikke længere har overskud til at rykke ud, når du trykker 112. Flere sager bliver ikke opklaret, selvom gerningsmanden er fanget på video, fordi der ikke er tid til at kigge båndene igennem. Men også efterforskningen af alvorlige forbrydelse som drab bliver politiet nødt til at nedprioritere.

- Vores ledelse står jo frisk og frejdig frem og siger, at det ikke har nogen konsekvenser for borgerne, at vi bruger så mange ressourcer på forskellige task forces og på bandekrigen. Men det har den konsekvens, at vi ikke kommer ud til befolkningen. Det har den konsekvens, at vi fjerner os fra borgeren, at vi ikke længere er borgerens politi. Vi er fuldstændig væk i det billede, og det vil også gøre, at tilliden til politiet forsvinder, siger Johan Kofod til tv2.dk, siger han og opfordrer politiets ledelse til at holde op med at male et skønmaleri.

- Når vores ledelse ikke vil sige sandheden, føler vi os forpligtede til at gøre deres arbejde. Det bør de egentlig være glade for. Vi er nødt til at sige de her ting og sige det ærligt, sådan at vores politikere kan begynde at reagere på det, siger Johan Kofod.