21-årige Alexander Rasmussen havde en snigende fornemmelse af, at der var noget galt, da han lørdag 28. november ved 15.30-tiden forlod sin lejlighed i Aarhus for at passe sit studiejob som tjener på en restaurant. Skriver Stiften.dk.

Da han låste døren til sin lejlighed, som er den ene halvdel af et parcelhus, så han en yngre mand stå og kigge på døren et stykke derfra ude ved vejen. Det var som om, at han holdt huset under observation.

»Da jeg kiggede på manden, vendte han sig om. Men han blev stående, og det undrede mig, for der var intet busstoppested det pågældende sted, og privatbiler kunne næppe holde ind det pågældende sted. Intet tydede på, at han ventede på at komme med nogen.«

Aleksander Rasmussen, der 1. august i år begyndte på medicinstudiet på Aarhus Universitet, satte sig på sin cykel. Men mistanken om, at manden udenfor holdt øje med hans lejlighed, fik ham til at cykle en rundtur, selv om han skulle skynde sig på job.

»Da jeg igen kom hen til min lejlighed, kunne jeg ikke få øje på manden, og så tænkte jeg, at alt var i orden.«

Det var det ikke.

Da han ved 21-tiden vendte hjem, kunne han se, at der var lys i soveværelset ovenpå. Det undrede ham, for der var slukket, da han forlod lejligheden, og hans kæreste var forinden taget hjem til sine forældre.

Kort tid efter opdagede han, at der var fjernet en rude i bagdøren, og så var den sidste rest af tvivl væk. Der havde været indbrud.

Find min computer

Lyset i soveværelset gjorde, at han ikke turde gå ind, for hvad nu, hvis tyven stadig var i huset? Han skyndte sig at ringe til politiet, og kort tid efter dukkede en patrulje op.

Tyven var forsvundet. Det samme var Alexander Rasmussens computer, en dyr Macbook, parrets fladskærm, Playstation 4, ur og smykker og en del andre personlige ting. Blandt andet var den pakkekalender, som Alexander Rasmussens svigermor havde lavet, også væk.

HAR DU OPLEVET NOGET LIGNENDE, SÅ TIP BT PÅ 1929@BT.DK

»Kan det blive mere usselt?« spørger Alexander Rasmussen.

I alt fik parret stjålet for 35.000 kr. Det tab er det op til forsikringen at dække. Men alle noterne fra forelæsningerne på medicinstudiet forsvandt sammen med computeren.

Det var, mens Aleksander Rasmussen dagen efter tænkte på, hvordan han skulle få noterne tilbage, at han kom til at tænke på, at han da kunne bruge sporingsfunktionen »Find min Iphone« til at lokalisere computeren.

Funktionen gør det muligt at pejle sig ind på, hvor ens bortkomne computer nogenlunde befinder sig.

Som sagt, så gjort. Sporingsfunktionen spyttede straks efter en adresse ud. Den stjålne computer befandt sig i en boligblok cirka en kilometer væk.

Alexander Rasmussen ringede til Østjyllands Politi med sine informationer. Men de var ikke meget værd, fik han at vide.

»Den politibetjent, som tog imod anmeldelsen sagde, at politiet ikke kunne gøre noget, når sporingsfunktionen blot viste hen til en boligblok med en masse beboere.

»Så spurgte jeg, hvad jeg så skulle gøre. Så foreslog hun, at jeg selv skulle gå ind i den pågældende boligblok og banke på dørene i opgangen.«

»Måske kan du finde ham, der har taget computeren. Hvis det lykkes, kan du måske købe den tilbage, og så kan politiet efterfølgende skride ind,« sagde hun.«

Farlig situation

Den melding overraskede Alexander Rasmussen. Han er en forholdsvis spinkel fyr, som vejer under 65 kilo.

»Mener du det seriøst? spurgte jeg. Jeg skulle ikke have noget af at ringe på dørene i boligblokken for at spørge folk, om det var dem, der havde stjålet min computer. Det kunne da hurtigt udvikle sig til en farlig situation for mig. Derefter sagde politikvinden, at hun ikke kunne gøre mere. Men hvis computeren på et tidspunkt blev fjernet og havnede i eksempel et enfamiliehus, var sagen en anden. Så kunne politiet gøre noget.«

Aleksander Rasmussen og hans kæreste har nu besluttet sig for at investere massivt i en tyverialarm. De føler sig i dag utrygge i deres lejlighed.

»Den anden dag kunne jeg høre yderdøren gå op. Da ingen sagde noget, tænkte jeg: Nu er de her igen! Men det var min kæreste, der ikke lige fik råbt hej, da hun kom ind.«

Parret har en fornemmelse af, at nogle overvåger deres hus.

»Efter indbruddet talte vi med vores nabo. Han kunne fortælle, at de tidligere beboere i vores lejlighed havde haft indbrud halvanden måned, før vi flyttede ind i år. De havde blot været 20 minutter i Fakta for at handle. Da de vendte tilbage, var lejligheden tømt.«

I dag fortryder parret Alexander Rasmussens idé om at forsøge at spore sin stjålne computer.

»Hvis bare vi havde konstateret, at computeren befandt sig i Polen eller et andet fjernt sted, så havde det været til at leve med. Nu ved vi, at tyvene bor ganske tæt på os, og vi har en fornemmelse af, at de kan finde på at komme igen.«

»Vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal stille op. Politiet kan åbenbart ikke hjælpe os. Er der nogle, der har et godt råd om, hvad man gør i sådan en situation, modtager vi det gerne,« siger Aleksander Rasmussen.

Der er imidlertid ikke tale om, at politiet i bestræbelserne på at spare penge har vedtaget en ny strategi, fastslår leder af lokalpolitiet i Østjyllands Politi, politiinspektør Jan Andersen.

Han har efter Århus Stiftstidendes henvendelse kontaktet Aleksander Andersen.

»Den vejledning, han har fået, beklager jeg meget på firmaets vegne, og det er også, hvad jeg har sagt til den unge mand,« siger Jan Andersen.

»Politiet skal ikke bede ham om at lave egen efterforskning. Efterforskning er en politiopgave, og det skal man ikke bede en privatperson om at gøre.«

»Vi kan ikke bede en borger om at gå ind i en opgang og gå og stemme dørklokker for at spørge, om han kan få sin stjålne computer tilbage. Hvad skal den stakkels mand gøre, hvis han pludselig står over den person, der har computeren?«