Politiet er kommet et vigtigt skridt nærmere opklaringen af, hvem den kvinde er, der i weekenden blev fundet død i en sæk på en rasteplads i Langå.

- Vi har fået over 100 henvendelser efter, at vi gik ud på tv i går aftes. Vi mangler det endelige gennembrud, men det kan være, at det ligger gemt i de henvendelser, vi har fået. Vi har i hvert fald noget at arbejde videre med.

Det fortæller efterforskningsleder Jesper Bøjgaard til bt.dk mandag morgen.

LÆS OGSÅ:

Lørdag formiddag blevet den døde kviden fundet i en sort plastikpose på en rasteplads nær Langå. En obduktion viste senere, at hun var blevet dræbt, men da det søndag sadig var en gåde, hvem kvinden er, valgte politiet at offentliggøre billedet af kvinden.

Og rigtig mange synes åbenbart, at hun ligner én, de kender.

»Henvendelserne går i flere retninger, men de fleste er bud på, hvem kvinden er. Der er tilsyneladende ikke rigtig nogen, der har set, at hun blev efterladt på pladsen,« siger Jesper Bøjgaard.

Politiet vil ikke komme nærmere ind på, hvordan kvinden er død.

Hun beskrives som maksimalt 40 år gammel. Cirka 172 centimeter høj og almindelig til kraftig af bygning,  70 – 75 kg. Hun har kruset/krøllet mørkt hår, to ørestikker i hvert øre i guld, hvoraf den ene er et hjerte med hvid/lys sten, og den anden er mulig en svane med hvid/lys sten. Ved den venstre øreflip ses et 3-4 mm aflangt hul.

Østjyllands Politi er meget interesseret i at høre fra eventuelle vidner, som med baggrund i ovennævnte signalement, kan bidrage til at få dræbte identificeret. Yderligere søges der vidner, som måtte have iagttaget noget omkring rastepladsen på Væthvej i Langå – eller som i øvrigt måtte have oplysninger til sagen.