Beboerne i Malmø er skræmt fra vid og sans, efter fem personer er blevet skuddræbt. Politiet er stadig på bar bund, men øger nu beredskabet og intensiverer jagten på morderen.

- Vi efterforsker de seneste mord meget intensivt lige nu. Og vi kommer til at sende flere betjente på gaden for at skabe tryghed, siger Henrik Stiernblad fra Malmøs politi til Sydsvenskan.se.

LÆS OGSÅ: 

- Tryghed er lige så meget en følelse som en fysisk realitet. Malmø er en tryg by, men jeg har fuld respekt for, at folk føler sig utrygge, efter det der er sket, Ved at være mere synlige vil vi forsøge at få folk til at føle sig mere trygge, fortsætter han.

Seneste drab skete tirsdag, hvor en mand blev skudt og dermed blev det femte dødsoffer siden slutningen af november.

Nytårsnat mistede en 15-årig dreng livet, da han blev skudt i Rosengård-kvarteret i Malmø.

LÆS OGSÅ: 

Motiverne til de to seneste drab er ukendt, men politiet vurderer, at gerningsmanden gik direkte efter det seneste offer, der blev dræbt af flere skud i sin opgang.