Mads Dinesen skal i retten for bedrageri og dokumentfalsk, men det er endnu ikke lykkedes politiet at forkynde retsmødebegæringen for den 22-årige direktør, fordi politiet ikke kan finde ham.

Den 22-årige Mads Dinesen, kendt fra TV3's Kræsne Købere, har tilstået bedrageri og dokumentfalsk i den sag, hvor han og hans 33-årige jetset-ven har siddet sigtet siden februar. Men Dinesen har endnu ikke set det papir, der danner grundlag for den retssag, som finder sted onsdag i Retten i Glostrup. Den såkaldte retsmødebegæring skal ellers lovmæssigt forkyndes for ham forinden, men politiet står uden adresse på den unge jetsetter.